Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bøge-Skørhat (Russula faginea)
Foto: Kirsten D.Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bøge-Skørhat (Russula faginea)
Foto: Kirsten D.Nielsen


Foto/billede af Bøge-Skørhat (Russula faginea)
Foto: Flemming Larsen


Foto/billede af Bøge-Skørhat (Russula faginea)
Foto: Thomas Kehlet



Bøge-Skørhat

Russula faginea (læst 3638 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Skørhatordenen (Russulales)
Familie: Skørhatfamilien (Russulaceae)

Kendetegn: En stor art i hummerskørhatgruppen med regelmæssig hat, mild smag og mørkt cremegult sporestøv.

Hat 6-13 cm bred, først hvælvet, siden udbredt, ofte let nedtrykt i midten, orangebrun-rosabrun med gullige eller afblegende partier. Lameller først hvidlige, siden cremegule, som regel med rosa til rød æg nær hatranden. Stok cylindrisk, hvid, gulbrunt anløbende nedefra med alderen. Kød blødt, hvidt, med lugt af skaldyr (hummer).

Variation: Arten varierer næsten ikke, hvilket er et særsyn blandt hummerskørhattene.

Forveksling: Bøge-Skørhat tilhører gruppen af hummer-skørhatte, der kendes på lugten af skaldyr og brunfarvningen efter såring. Gruppen er meget vanskelig og taksonomisk uafklaret, idet de forskellige forfattere, der skriver monografier om Skørhat, regner med fra 4 til 40 europæiske arter. I Danmark regnes med 4-6 arter, som kan kendes på Bøge-Skørhat er dog uproblematisk, meget konstant af udseende og let at kende på sin regelmæssige, brede hat og rødfarvningen på lamelæggen, samt voksestedet under bøg. Hummer-Skørhat (Russula xerampelina) i snævrere forstand vokser under fyr og har en mørkerød til karminrød hat, der ofte er sort i midten. Bugtet Skørhat (Russula graveolens) vokser under eg og kan have meget forskellige farver på hatten. Olivengrøn Skørhat (Russula elaeodes) vokser under birk og gran og kan have meget forskellige farver på hatten. Pile-Skørhat (Russula subrubens) vokser under pil, er mindre og har rød til brunrød eller orangerød hat.

Biologi: Mykorrhizadanner med bøg. Det latinske artsnavn betyder bøge-.

Levested: I bøgeskove og i parker.

Udbredelse: Hist og her i Danmark; formodentlig især udbredt i det østlige Jylland og på Øerne. Arten har tidligere været en del af den meget brede art Hummer-Skørhat, i dansk litteratur er den først udskilt som en selvstændig art omkring 1990.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bøge-Skørhat.

Hvornår ses den? Frugtlegemerne er fremme i juni-oktober, ses især i tørre somre.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Erik Rald d. 18-03-2011
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Einhellinger, A., 1985: Die Gattung Russula in Bayern. - Hoppea 43 (optrykket fra 1987).

Marchand, A., 1977: Les Russules. - Champignons du Nord et du Midi 5.

Pearson, A.A., 1948: The genus Russula. - The Naturalist, july-september 1948 (andenudgaven fra 1950).

Rayner, R.W., 1968-1970: Keys to the British species of Russula, part I-III. - Bull. Br. Myc. Soc. 2-4 (optryk uden år af tre artikler med rettelser og tilføjelser).

Sarnari, M., 1998-2005: Monografia illustrata del Genere Russula in Europa. Tomo primo, tomo secundo.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator