Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Græsskyggebille (Isomira thoracica)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Græsskyggebille (Isomira thoracica)
Foto: Anni Lene Nielsen


Foto/billede af Græsskyggebille (Isomira thoracica)
Foto: Thomas Kehlet


Foto/billede af Græsskyggebille (Isomira thoracica)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Græsskyggebille

Isomira thoracica (læst 388 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Skyggebiller (Tenebrionidae)

Kendetegn: Længde: 6-7 mm. Benene og følehornene er brungule, sidstnævnte er mørkere mod spidsen. Normalt er hovedet og pronotum sorte, mens dækvingerne er brungule, men de kan også være sorte.

Oversiden er dækket af fin og tæt gullig behåring. Følehornene er lange og slanke. Pronotum er meget bredere end langt, ca. dobbelt så bredt som hovedet og omtrent halvkugleformet. Hovedet og pronotum er matte, dækvingerne er lidt blankere.

Forveksling: Eksemplarer med sorte dækvinger kan forveksles med den meget sjældne Klintskyggebille (Hymenalia rufipes), som altid har ensfarvet sort eller brun krop. Den adskiller sig ved at være større (8-9 mm), ved at have større øjne, især hos hannen, ved at være blankere, også på hovedet og pronotum mm.

Pseudocistela ceramboides kan ved første øjekast ligne, men adskilles let ved sorte ben og følehorn samt tydelige punkstriber på dækvingerne.

Blomsterskyggebille (Gonodera luperus) adskilles let ved at være blankt sort og ubehåret. Desuden har dækvingerne tydelige punktstriber.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Pseudocistela ceramboides, Blomsterskyggebille

Biologi: Den er tilknyttet solåben sand- eller grusbund, hvor larven lever i planterødder. Det voksne dyr træffes i blomstrende urter og græs

Levested: Overdrev, ruderater, havskrænter mm.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Græsskyggebille.

Hvornår ses den? Maj-juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 10-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 10-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER

coleo-net.de:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator