Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vedskyggebille (Mycetochara maura)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vedskyggebille (Mycetochara maura)
Foto: Ole Bidstrup


Foto/billede af Vedskyggebille (Mycetochara maura)
Foto: Magnus Lauritsen


Foto/billede af Vedskyggebille (Mycetochara maura)
Foto: Magnus Lauritsen



Vedskyggebille

Mycetochara maura (læst 93 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Skyggebiller (Tenebrionidae)

Kendetegn: Længde: 5-7 mm. Kroppen er sort med skråt bagudrettet sort behåring. Benene er rødgule mens følehornene er sorte eller sortbrune med rødgul rod og spids.

Følehornene er 11-leddede, ret kraftige og tykkest på midten.

Pronotum har en tydelig rodgrube i hver side og baghjørnerne er ikke spidsvinklede. Punkturen er kraftig og ikke ret tæt. Pronotum er hos hannen tydeligt smallere end dækvingerne over skuldrene og ikke tilsmalnet bagud, hos hunnen ca. så bredt som dækvingerne over skuldrene og tydeligt tilsmalnet bagud.

Dækvingerne har tydelige punktstriber og stribemellemrummene er ret kraftigt punkterede. Hannens dækvinger er væsentligt mere langstrakte end hunnens.

Forveksling: Den sjældne Mycetochara axillaris er den største forvekslingsmulighed. Den har lidt bredere pronotum og dækvinger, og er derfor altid noget bredere end hannen af Vedskyggebille. Den adskilles normalt let ved at dækvingerne har en diffus brungul skulderplet. Eksemplarer med manglende skulderplet kan kendes på at kroppen er mere sortbrun, særligt på pronotum, og ved at oversidens behåring er tydeligt mere nedliggende. Derudover er benene normalt lidt mørkere og følehornenes farve mindre kontrastrig.

Allecula-arterne har mørkere ben og længere samt slankere følehorn. Derudover er kropsformen anderledes.

Blomsterskyggebille (Gonodera luperus) er væsentligt bredere, ubehåret og helt blank. Den bør derfor ikke kunne forveksles.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blomsterskyggebille

Biologi: Larven lever under bark og i mørt tørt ved af forskellige løvtræer. Den antages at leve af ekskrementer fra andre insektlarver.

Det voksne dyr findes oftest når det kravler rundt på værtstræet på lune sommeraftener.

Levested: Ældre løvskov.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle dele af landet undtagen Nordvestjylland. I Vestjylland er den ikke fundet i nyere tid.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vedskyggebille.

Hvornår ses den? Fra sidst i maj til slutningen af juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 12-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 12-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator