Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Xestobium plumbeum (Hyperisus plumbeum)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Xestobium plumbeum (Hyperisus plumbeum)
Foto: Klaus Bek Nielsen


Foto/billede af Xestobium plumbeum (Hyperisus plumbeum)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Xestobium plumbeum (Hyperisus plumbeum)
Foto: Jonas Lutz



Xestobium plumbeum

Hyperisus plumbeum (læst 83 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Borebiller (Ptinidae)

Kendetegn: Længde: 4-5,5 mm. Kroppen er blank og metallisk sortgrøn med brunlige ben og følehorn.

Oversiden er fint punkteret med lang og opstående behåring, som på pronotum er hvirvlet. Hovedet er trukket tilbage i pronotum. Pronotum er meget bredere end langt, ca. så bredt som dækvingerne, med afsatte sidekanter. Bagranden er trukket tilbage på midten.

Dækvingerne er langstrakte, ret parallelsidede og mangler punktrækker. Følehornene har 11 led, hvoraf de sidste 3 er forlængede og tydeligt længere end de foregående.

Variation: Arten forekommer i en variant med rødbrunlige dækvinger.

Forveksling: Arten er ret karakteristisk med oversidens sortgrønne metalskær.

Varianten med rødbrune dækvinger kan måske minde lidt om nogle af Ernobius-arterne, men disse har nedliggende behåring og er enten ensfarvede rødlige eller mørke.

Biologi: Den lever på tørre stammer og grene, primært af løvtræer. Den er ofte fundet på risgærder og derudover kan den også findes på blomstrende hvidtjørn samt ved ketsning i skovbunden.

Levested: Primært løvskov, men også i nåleskov.

Udbredelse: Arten er ret udbredt i de sydlige egne, men ikke almindelig. Den er aldrig fundet i Vest-, Nordvest- og Nordjylland samt på Bornholm.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Xestobium plumbeum.

Hvornår ses den? April-juli, særligt i juni.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 09-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 09-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator