Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. januar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Uægte Karette (Caretta caretta)
Foto: Anders Engrob, Den Blå Planet

Galleri:
Seneste billeder | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Uægte Karette (Caretta caretta)
Foto: Anders Engrob, Den Blå Planet


Foto/billede af Uægte Karette (Caretta caretta)
Foto: Henrik Bringsøe


Foto/billede af Uægte Karette (Caretta caretta)
Foto: Henrik Bringsøe





Figur 1. Kendetegn for Uægte Karette (ung, 24 cm skjoldlængde). Øverst t.v.: Rygskjoldet er rødbrunt (især ved yngre dyr) og hjerteformet. Det har fem costalskjolde (Co) eller sideskjolde. Langs skjoldet er der tre køle, hvoraf den midterste er størst. Øverst t.h.: Fortil på hovedets overside er der to par præfrontalskæl (Pf) eller forreste pandeskæl. Men her er der faktisk udviklet et tredje i højre side! Ofte er der mellem dem indskudt et lille interpræfrontalskæl eller mellemste forreste pandeskæl, men det mangler her. Nederst t.v.: Forlufferne har to kløer på den forreste kant. Nederst t.h.: På broen mellem bugskjold og rygskjold er der tre inframarginalskjolde (Im) eller nedre mellemskjolde. Foto: Henrik Bringsøe.

Uægte Karette

Caretta caretta (læst 509 gange)

Klasse: Krybdyr (Reptilia)
Orden: Skildpadder (Chelonia)
Familie: Egentlige Havskildpadder (Cheloniidae)

Kendetegn: Voksne dyr er store og har normalt en skjoldlængde på 70-105 cm, undtagelsesvis op til 115 cm (stokmål af rygskjoldet). De kan veje op til ca. 135 kg, i sjældne tilfælde 180 kg.

Rygskjoldet er hjerteformet (set fra oven), spidser lidt til mod bagenden, og dets bredde udgør 76-86% af længden. Både ryg- og bugskjold er dækket af hornplader.

Rygskjoldets hornplader: I midten er der forrest et bredt nuchalskjold (nakkeskjold) efterfulgt af fem vertebralskjolde (hvirvelskjolde), og bagest et par supracaudalskjolde (haleskjolde). På hver side af midterlinjen optræder fem costalskjolde (sideskjolde), hvoraf det forreste er det mindste og er i kontakt med nuchalskjoldet. På hver side af rygskjoldet befinder sig 12-13 marginalskjolde (randskjolde).

Bugskjoldet har helt fortil et lille intergularskjold (mellemstrubeskjold). Desuden består det af følgende seks parrede hornplader (nævnt fra forende mod bagende): gularskjolde (strubeskjolde), humeralskjolde (armskjolde), pectoralskjolde (brystskjolde), abdominalskjolde (bugskjolde), femoralskjolde (lårskjolde) og analskjolde (haleskjolde). På broen til rygskjoldet er der tre inframarginalskjolde (nedre mellemskjolde), som mangler porer.

Hovedet er kraftigt og bredt, og snuden virker relativt kort. Fortil på hovedets overside er der to par præfrontalskæl (forreste pandeskæl), og mellem dem er der ofte indskudt et lille interpræfrontalskæl (mellemste forreste pandeskæl). Skildpadder har ingen tænder, men skarpe hornkanter på kæberne.

Forlufferne har to kløer på den forreste kant. Baglufferne har to eller tre kløer.

Rygskjoldet er rødbrunt til olivenfarvet, og bugskjoldet er lyst gulligt. Hovedet og lemmerne er rødlige til gulbrune eller olivenbrune, mens hovedskællene typisk har gullige kanter.

Variation: De nyklækkede unger har en skjoldlængde på ca. 4,0-4,5 cm. De har på rygskjoldet midterkøle i form af bagudrettede spidse på de enkelte vertebralskjolde. Senere udjævnes de, og ved en skjoldlængde på 55-60 cm ses midterkølene blot som små knolde. De mindste varierer i farvetegning fra lysebrun til næsten sort, og de mangler de voksnes røde og gule farver. Men i Danmark kan vi ikke kunne se små unger, idet skildpadderne vil være mindst 15 cm.

Hannen har markant længere og kraftigere hale end hunnen. Hannens kloakåbning er normalt placeret bag rygskjoldets bagkant, hvorimod hunnens kloak ikke rager ud over rygskjoldets bageste kant. Desuden er hunnens bugskjold tydeligt længere end hannens.

Forveksling: Uægte Karette kan forveksles med andre havskildpadder med hårdt skjold. I Danmark kendes Kemps Ridley, som har næsten rundt eller cirkulært rygskjold, og hvis farve aldrig er rødbrun, men snarere er gråoliven i forskellige toner. Ved Kemps Ridley består broen mellem bugskjoldet og rygskjoldet af fire inframarginalskjolde, hvor hver af disse skjoldplader har en pore (en åbning) bagtil. Fortil på hovedets overside mangler et interpræfrontalskæl mellem de to par præfrontalskæl.

Suppeskildpadden (Chelonia mydas) er endnu ikke konstateret i danske farvande, men der er gjort få fund i Storbritannien (både øst- og vestkyst), Belgien, Holland og Frankrig, hvorfor den måske også vil kunne forekomme i danske farvande. Den yngler på strande i bl.a. de østligste dele af Middelhavet, Kap Verde og i varme dele af den Nye Verden. Dens rygskjold er ovalt og ikke hjerteformet. Rygskjoldet har kun fire costalskjolde, og det forreste er ikke i kontakt med nuchalskjoldet. Fortil på hovedets overside har den kun et par langstrakte præfrontalskæl og intet interpræfrontalskæl.

Læderskildpaddens skjold er fundamentalt anderledes, idet det mangler hårde hornplader, men er derimod dækket af læderhud med længderækker af små benplader arrangeret i en mosaik. Huden på hovedet er også relativt glat og mangler plader af skæl.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kemps Ridley, Læderskildpadde

Biologi: Arten er havlevende og overvejende dagaktiv.

Uægte Karette er altædende og har det bredeste sortiment af fødeemner blandt havskildpadder. Den ernærer sig navnlig af bundlevende hvirvelløse dyr, heriblandt krabber, snegle, søpindsvin, havbørsteorme, søpølser, søanemoner, rankefødder og armfødder. Den æder også fisk (inkl. deres æg), nyklækkede skildpadder (inkl. sin egen art), blæksprutter og vandmænd. Den kan endda tage den meget giftige Portugisisk Orlogsmand. Planteføde i form af en række alger og karplanter indgår også i menuen.

Etymologi: Ordet Karette kommer af det franske Caret, som stammer fra det caribiske ord for skildpaddeskjold. Svenske Linné forvekslede arten med Ægte Karette (Eretmochelys imbricata), hvorfor den nu hedder Uægte Karette.

Levested: Uægte Karette lever ofte på relativt lavt vand i kystzoner, men foretager store vandringer ud i havet og kan forekomme på åbent hav i tilknytning til varme havstrømme. Den er ydermere observeret op til 240 km fra land uden for disse havstrømme. Man har iagttaget arten dykke til en dybde af 233 meter. Den kan også leve ved flodmundinger og i laguner.

Arten er kun set fem gange i Danmark. Første fund var i 1971 ved Ulvshale på Møn, andet fund i 1990 ved Harboøre, tredje fund i 1991 ved Henne Strand, fjerde fund i 1999 ved Vorupør og femte fund i 2020 ved Blåvand.

Ydermere blev en voksen Uægte Karette fundet på den nordfrisiske ø Amrum i det nordvestlige Tyskland den 3. oktober 2016. Det var 35 km fra den danske grænse. Skildpadden var død og blev fotograferet, men skyllede ud i havet igen, inden fagfolk fik fat sikret sig den.

Udbredelse: Uægte Karette er en kosmopolit med en stor udbredelse i troperne og subtroperne. Den forekommer i de store oceaner Atlanterhavet, Stillehavet og det Indiske Ocean, ligesom der er vigtige populationer i de tilstødende mindre have såsom Middelhavet og Caribien. Den kan undtagelsesvis forvilde sig til Vesteuropa.

De ynglepopulationer, der er nærmest Danmark, forekommer i det østlige Middelhav. Særligt kendte er æglægningsstrandene i Grækenland, hvor de vigtigste befinder sig på den joniske ø Zakynthos, de vestlige og sydlige dele af den håndformede halvø Peloponnes og øen Kreta. Men det er ikke skildpadder derfra, vi ser i det nordvestlige Europa.

Uægte Karette er derimod tilbøjelig til at blive båret med de varme havstrømme, og det er således amerikanske individer, som kommer til Nordvesteuropa. Transportruten følger Golfstrømmen og har en oval form, der går med uret: Først nordøstpå langs Nordamerikas østkyst, hvorefter Atlanterhavet krydses østpå. Omkring 90% af ungdyrene stammer fra ynglepopulationerne på atlanterhavskysterne i det sydlige USA, hvilket vil sige Florida, Georgia, South Carolina og North Carolina, hvor arten er den almindeligste havskildpadde. De resterende 10% kommer længere sydfra. Transporten mod nordøst rammer først de Britiske Øer og kan derfra føres sydpå mod Biscayen (Biscayabugten) og endelig atter vestpå mod Caribien. Men enkelte af de yngre amerikanske skildpadder går nord om de Britiske Øer og kan således nå Nordsøen eller evt. videre nordpå langs den norske kyst. Det er generelt ungdyr med en alder af 2-4 år og skjoldlængde på 15-25 cm, men der er også en del er ældre på op til omkring 65 cm.

De amerikanske skildpadder, som Golfstrømmen bringer til Vesteuropa, har ingen indflydelse på det østlige Middelhavs populationer.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Uægte Karette.

Hvornår ses den? Uægte Karette er meget sjældent observeret i Danmark. Den kan for det meste træffes i Danmark og det øvrige Vesteuropa i vinterhalvåret og i lidt mindre omfang om foråret. Det skyldes, at specielt de 2-4 år gamle individer føres med Golfstrømmen fra Amerika om efteråret.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på paddeogkrybdyratlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 05-01-2020. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 26-01-2020.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Böhme, W. & Borkenhagen, P. (2017): Strandung einer Unechten Karettschildkröte (Caretta caretta) auf der nordfriesischen Insel Amrum. Zeitschr. f. Feldherp. 24: 104-106.

Christiansen, J. (1971): Skildpaddeskjoldet - anatomi og terminologi. Nord. Herp. Foren. 14(7): 114-118.

Ernst, C.H. & Lovich, J.E. (2009): Turtles of the United States and Canada. John Hopkins Univ. Press, Baltimore. xii 827 pp.

Fog, K., Schmedes, A. & Rosenørn de Lasson, D. (1997): Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Gad, København. 365 pp.

Gramentz, D. (2005): Caretta Rafinesque, 1814 - Falsche oder Unechte Karettschildkröten. Caretta caretta (Linnaeus, 1758) - Falsche oder Unechte Karettschildkröte. In: Fritz, U. (Hrsg.): Handbuch der Reptilien und Amphibien Europas, Band 3/IIIB Schildkröten (Testudines) II. AULA-Verlag, Wiebelsheim: 25-115.

Kjærgaard, J. (1997): Skildpadder i Danmark. Naturens Verden (10): 361-375.

Schiøtz, A. (1972): Havskildpadder i danske farvande. Naturens Verden (5): 196-200.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator