Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kompostkær (Megasternum concinnum)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kompostkær (Megasternum concinnum)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Kompostkær (Megasternum concinnum)
Foto: Erik Nielsen


Foto/billede af Kompostkær (Megasternum concinnum)
Foto: Thomas Holm



Kompostkær

Megasternum concinnum (læst 155 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Vandkærer (Hydrophilidae)

Kendetegn: En kort og høj hvælvet bille på 1,7-2 mm. Kroppen er sort til rødbrun. Følehornene, kæbepalperne og benene er rødgullige.

Oversiden er blank og ubehåret. Forskinnebenenes yderrand har nær spidsen et tydeligt udsnit, og over dette meget fine og korte børster. Kæbepalperne er lange, 2. (tredjesidste) led er stærkt fortykket, endeleddet er tydeligt længere end det foregående. Pronotum er ret fint og spredt punkteret. Dækvingerne har fine punktstriber, stribemellemrummene er meget fint og spredt punkterede.

Forveksling: Ved første øjekast ligner den meget flere arter i slægterne Cercyon og Cryptopleurum, men kan let adskilles fra disse ved udsnittet nær forskinnebenenes spids. Dog er der en Cercyon-art, som også har et lignende udsnit, nemlig Tangvandkær (Cercyon littoralis), men den har tydelige torne over udsnittet. Desuden er den mere aflang med dybere dækvingestriber og dækvingerne har normalt en gul plet bagerst.

Cryptopleurum kan i øvrigt kendes på at have behåret overside.

Biologi: Kan blandt andet findes på fugtig bund samt i opskyl, gødning, kompost og svampe.

Levested: Mange forskellige naturtyper. Også i haver og parker.

Udbredelse: Meget almindelig i alle landsdele.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kompostkær.

Hvornår ses den? Kan findes året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 20-02-2020. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 20-02-2020.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & K. Henriksen: Biller IX - Vandkærer. Danmarks Fauna 36. København, 1931.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator