Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skræntoldenborre (Maladera holosericea)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skræntoldenborre (Maladera holosericea)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Skræntoldenborre (Maladera holosericea)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Skræntoldenborre (Maladera holosericea)
Foto: Ole Martin



Skræntoldenborre

Maladera holosericea (læst 4079 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Torbister (Scarabaeidae)

Kendetegn: Skræntoldenborren er en lille oldenborre, der måler ca. 10 mm. Hoved, pronotum og dækvinger er gråbrune og silkeglinsende. Hele kroppen er dækket af, små, fine punkter, og dækvingerne har utydelige længdestriber. Ben og antenner er rødlige. Larven er en typisk C-formet torbistlarve, som er hvid med orange hoved og ben.

Variation: Størrelsen varierer en smule.

Forveksling: Skræntoldenborre bør ikke forveksles med andre torbister. Natoldenborre ligner i form og størrelse, men er lysebrun.

Skræntskyggebille findes ofte på samme lokalitet, og ligner i størrelse og farve, men skyggebillen er mere fladtrykt, og dækvingernes struktur er mere kornet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Natoldenborre

Biologi: Den voksne lever ved roden af Mark-bynke. Larven er rodgnaver.

Levested: Den lever på varme, sydvendte kyst og overdrevsskrænter.

Udbredelse: Skræntoldenborre er meget sjælden i Danmark. Den findes på Røsnæs (Sjælland), Kobberhage (Jylland), og Ristinge Klint (Langeland), og er i ældre tid fundet et par steder på Frederiksværk-egnen omkring 1898, i hvilket område, den nu er genfundet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skræntoldenborre.

Hvornår ses den? Sommerhalvåret.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Hjalte Kjærby d. 24-06-2012. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 12-12-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Danske Rødliste




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator