Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Melandrya barbata (Melandrya barbata)
Foto: Thomas Kehlet

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Melandrya barbata (Melandrya barbata)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Melandrya barbata (Melandrya barbata)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Melandrya barbata (Melandrya barbata)
Foto: Jesper Hjelme



Melandrya barbata

Melandrya barbata (læst 644 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Svampespringere (Melandryidae)

Kendetegn: Længde: 9-10 mm. Benene er sorte med lysere fødder. Følehornene er sorte med lysere spids. Kroppen er sort.

Følehornene er ret kraftige, ikke fortykkede mod spidsen. Pronotum er fint punkteret og tilsmalnet fremefter, bagtil i hver side med en grube, som når frem til omkring midten. Dækvingerne er omtrent parallelsidede og ikke synligt udvidede bag midten, hver dækvinge har 4 kraftige fordybede striber og mellem disse ophøjede længderibber.

Variation: Undertiden er benene og følehornene overvejende lyse

Forveksling: Den kan forveksles med Blå Ribbevinge (Melandrya caraboides) og Melandrya dubia.

Blå Ribbevinge adskilles ved at især dækvingerne har blåligt eller blågrønt metalskær og ved at hver dækvinge har 8-10 fordybede striber. I øvrigt har den udvidede dækvinger bag midten.

Melandrya dubia adskilles ved at dækvingerne er tydeligt udvidede bag midten og ved at hver dækvinge har 8-10 fordybede striber. Desuden er pronotum smallere, med meget kraftige og brede sidegruber, der bagtil når ud til sideranden og fremefter forbi pronotums midte.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blå Ribbevinge

Biologi: Lever i døde stammer, stubbe og grene af løvtræer, heriblandt bøg og eg. Arten er primært nataktiv, men kan på varme dage i forsommeren ses kravle rundt på stammer og stubbe i dagstimerne.

Levested: Gamle løvskove

Udbredelse: Arten er kendt fra Sønderjylland, Østjylland, Sjælland og Lolland-Falster. Den er sjælden og rødlistet NT i Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Melandrya barbata.

Hvornår ses den? Maj-juli, primært sidst i maj og starten af juni.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 27-03-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 27-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER=





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator