Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lycoperdina succincta (Lycoperdina succincta)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lycoperdina succincta (Lycoperdina succincta)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Lycoperdina succincta (Lycoperdina succincta)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Lycoperdina succincta (Lycoperdina succincta)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Lycoperdina succincta

Lycoperdina succincta (læst 72 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Svampehøns (Endomychidae)

Kendetegn: Længde: 4-4,5 mm. Kroppen er rustrød med et bredt sort tværbånd midt på dækvingerne. Benene og følehornene er rustrøde eller rødgule.

Oversiden er meget fint og næppe synligt behåret, punkturen er meget fin og spredt. Følehornene er 11-leddede.

Pronotum er bredest foran midten og herfra tydeligt tilsmalnet bagud. Der er en tværfure ved roden og på hver side af denne en kraftig længdefure, som når frem til omkring midten.

Dækvingerne har jævnt rundede sider, som bagerst bliver mere but tilspidsede, punkturen er uregelmæssig.

Variation: Dækvingernes tværbånd varierer i udstrækning, og pronotums midte kan være mere eller mindre mørk.

Forveksling: Arten er ret karakteristisk.

Slægtens anden art, Lycoperdina bovistae, adskilles let ved at være sort eller brunsort, højst med lysere dækvingespids og hoved.

Ved første øjekast kan den meget sjældne Mycetina cruciata måske ligne lidt, men her danner dækvingers sorte farve en korstegning, således at dækvingesømmen er sort fra scutellum til lidt før dækvingespidsen. Desuden er benene og følehornene sorte.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Lycoperdina bovistae

Biologi: Arten lever i bovister (Bovista sp.), ofte på sandet bund.

Levested: Steder med bovister, både i og uden for skov.

Udbredelse: Kendt fra alle dele af landet undtagen Nordvest- og Sønderjylland, Fyn og Sydsjælland. En sjælden art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lycoperdina succincta.

Hvornår ses den? April-november. Fåtallig i forsommeren, mest almindelig i sensommeren og efteråret.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 06-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 06-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator