Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. februar 2020
 

Brugerprofil for Uwe Lindholdt


Nye brugere | Senest opdaterede | Profiler med foto | Profiler med beskrivelse | Udenlandske brugere

Rediger din profil | Antal tilmeldte brugere: 65975


 
Bruger
Kontakt via email fravalgt
Lektor i biologi og kemi på Aabenraa Statsskole. Tidligere været ansat på Frederikshavn Gymnasium og HF, Grønlands Seminarium og GU-Nuuk (Midtgrønlands Gymnasium.

Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Aabenraa fra 1988 - 2004

Nu aktiv i Danmarks Naturfredningsforening i bestyrelsen i Aabenraa Kommune og i DN´s klimanetværk.

Holder foredrag om Grønlands Natur, (isbjørne, hvaler, landpattedyr og fugle) og om klimaændringer, Vadehavet og Madagaskar.

Tilbud om foredrag

1.Vadehavet Nationalpark og verdensnaturarv

Hvordan er vadehavet og marsken dannet? Hvordan har tidevand og stormfloder påvirket området? Der fortælles om, hvordan Vadehavet og marsken fungerer som trækkende fugles spisekammer og mange fugles yngleområde og om dyre- og plantelivet i Vadehavet samt menneskers udnyttelse af Vadehavet og marsken. Hvordan ser fremtiden ud med invasive arter og global opvarmning?

Biolog Uwe Lindholdt har været med til at skrive bøger om vadehavet og Nordsøkystens dyr og planter vil fortælle om disse emner.

2.Isbjørnen Ishavets konge

Hvordan er isbjørnen tilpasset det arktiske klima? Der fortælles om bjørnens jagtteknik, fødevalg, formering og de videnskabelige undersøgelser. Hvordan er isbjørnen beslægtet med de andre bjørne? Hvilken rolle spiller isbjørnen for inuitterne, og hvorfor er der jagt på isbjørne i Grønland? Hvor farlige er isbjørne for mennesker? Hvordan påvirker jagt, klimaændringer og forurening isbjørnene? Hvordan ser den nærmeste fremtid ud for isbjørnene, og vil isbjørnen også i fremtiden være ishavets konge?

Biolog Uwe Lindholdt har boet og rejst i Grønland og været guide for turister i Grønland vil komme ind på disse spørgsmål.

3.Hvaler og hvalfangst i Nordatlanten

Hvalfangst har i årtusinder spillet en vigtig rolle for eskimoerne og siden de store sejlskibes tid i 1600-tallet også for europæerne på deres jagt efter spæk (den tids olie) og barder. Hvordan har det påvirket det grønlandske samfund og de forskellige hvalbestande, og hvordan er situationen i dag? Hvordan har Grønlands vinterhvaler , Grønlandshval, narhval og hvidhval, tilpasser sig det arktiske klima?

Biolog Uwe Lindholdt har arbejdet i Grønland og på forskningsskibet Galathea 3 på ekspedition i Nordatlanten været med til at undersøge pukkelhvalerne og vil fortælle om hvalernes biologi og evolution.

4.Grønlands fugle

I Grønland er der 60 ynglende fuglearter og 20 regelmæssige trækgæster. Ca. halvdelen forlader Grønland om vinteren, idet de flyver til Amerika (snespurv, vandrefalk), Vesteuropa (gæs, vadefugle, ederfugle) eller Vestafrika (thorshane, stenpikker, regnspove, præstekrave) og sågar til Antarktis (havterne). Andre klarer den barske vinter (havørn, jagtfalk, sneugle, fjeldrype og hvidsisken) og alkefuglene, mågerne, mallemuk, ænder og lommer overvintrer i Nordatlanten. Der vil blive fortalt om fuglenes biologi og betydning for lokalbefolkningen.

5.Grønlands landpattedyr

Grønland er fattig på landpattedyr. Verdens største ø bebos regelmæssigt blot af 9 pattedyr, bortset fra indførte dyr som hunde og får. Forklaringen er, at indvandring til Grønland skal ske i det højarktiske miljø fra Canada i nordvest. Ikke desto mindre har disse dyr alle en spændende historie med, hvordan de er tilpasset det barske arktiske miljø og klima med flere måneders vintermørke og temperaturer ned til minus 40 C. Hvorfor uddøde det østgrønlandske rensdyr, og hvordan er det gået med at flytte moskusokser fra Nordøstgrønland til Vestgrønland? Hvorfor indførte man europæiske tamrener i Vestgrønland, og hvilke problemer har det medført? Der vil blive fortalt om dyrenes især de store landpattedyr rensdyrenes og moskusoksernes biologi og betydning for lokalbefolkningen, men også om halsbåndslemming, hermelin, snehare, polarræv og polarulv. Hvordan vil de kommende klimaændringer forventes at påvirke dyrelivet i Grønland?

6.Klimaændringer

Klimaændringer er uden tvivl et af de største natur- og miljøproblemer vi har i dag. Hvorfor er der så meget uenighed herom blandt forskere, politikere og befolkning, for som nogle siger, så har klimaet jo altid ændret sig? Hvordan og hvorfor har jordens klima ændret sig gennem tiderne? Hvordan undersøger man det? Hvad er årsagerne til den nuværende globale opvarmning, og hvilke konsekvenser kan den få for vores planet? Hvordan vil den globale opvarmning påvirke flora og fauna bl.a. i Danmark og i Arktis? Hvad kan vi som enkeltpersoner og samfund gøre for undgå uønskede klimaændringer?

Uwe Lindholdt, som er biolog og kemiker og arbejder i Danmarks Naturfredningsforenings klimanetværk, vil prøve at give svar på disse spørgsmål.

7. Madagaskar Afrikas mærkelige ø

Et foredrag om historie befolkning - og især naturen.

Madagaskar, jordens fjerdestørste ø. Den blev adskilt fra Afrika og Indien for millioner af år siden. Den er befolket af mennesker af blandet afrikansk, indonesisk og arabisk herkomst. Den er hjem for fem procent af verdens plante- og dyrearter, hvoraf 80 procent er enestående for Madagaskar. Blandt de mest bemærkelsesværdige eksempler på biodiversitet er de mange halvaber( lemurer) og kamæleoner, tre endemiske fuglefamilier, baobabtræet, over 11.000 endemiske plantearter heraf 1000 orkideer, 155 pattedyr heraf 144 endemiske, 384 krybdyr heraf 367 endemiske og 230 paddearter heraf 229 endemiske. Madagaskars unikke dyre- og planteliv gør den til én stor naturpark med halvørken og savanne, frodige bjergområder, hvide sandstrande, jungle og regnskove en naturrigdom, der ganske enkelt ikke findes magen til andre steder. På grund af øens voldsomme befolkningstilvækst, er det naturbeskyttende arbejde særdeles vigtigt. Biolog Uwe Lindholdt vil fortælle om Madagaskar og især om naturen fra en tur hertil i efteråret 2015.

8.Grønland fra koloni til selvstyre

Hvorledes er det eskimoiske samfund i Grønland blevet ændret ved mødet med europæerne i form af hvalfangere og den danske kolonisation? Hvorfor har det været så svært at gøre Grønland til en ligestillet del af det danske rige? I dag er grønlandsk det officielle sprog, men skal dansk også fremover være det første fremmedsprog? Hvordan går det med de gamle erhverv som fangst og fiskeri og de nye med udvinding af vandkraft, olie, kul og mineraler, landbrug i Sydgrønland og udvikling af turismen? Hvilke fordele og ulemper giver den globale opvarmning i Grønland? I dag har Grønland selvstyre med en stor grad af selvforvaltning, men stadig med et stort økonomisk tilskud fra Danmark. Hvilke ønsker og muligheder har Grønland for at blive helt selvstændig engang i den nærmeste fremtid? Uwe Lindholdt, som er biolog, har boet og arbejdet i Grønland og været guide for turister i Grønland.

9.Nordboer, klimaændringer og Grønlands natur

Grønland, verdens største ø, har oplevet 3 eskimoiske og en nordisk indvandring, og med den sidste blev Grønland herpå en del af det norske og senere dansk-norske rige. Hvorfor forsvandt Nordboerne? Var det klimaændringer, sygdomme, konflikter med eskimoerne eller udvandrede de bare til sidst? Der vil blive fortalt om, hvordan Nordboerne levede og tilpassede sig forholdene i ca. 450 år i Grønland. Hvilke optegnelser findes der om Nordboerne, og hvilke arkæologiske fund har man gjort, og hvad fortæller de om deres tilværelse og forsvinden?

Der fortælles desuden om tidligere og nuværende klimaændringer i Grønland og hvordan det har påvirket og i dag påvirker mennesker og dyr og planter. Hvem bliver taber og vinder ved et varmere klima i Grønland?

Naturen i Grønland er arktisk, hvilket betyder skovløst og under 10 grader i gennemsnit i juli måned. Der fortælles om, hvordan de grønlandske dyr og planter har tilpasset sig til det barske arktiske miljø, men også hvordan de er sårbare over for menneskelige påvirkninger bl.a. i form af jagt, forurening og klimaændringer. Den korte men intense sommer præges af mange smukke blomster tilpasset det arktiske klima. Isbjørnen er det største rovdyr og er om noget dyr indbegrebet af det vilde dyreliv. Den hvide isbjørn pryder Grønlands rigsvåben som symbolet for et vidtstrakt land, der også rummer andre særprægede dyr som moskusoksen, narhvalen, hvalrossen og spændende fugle.

10.Temadag om Grønlands natur

På temadagen vil der blive vist, hvordan de grønlandske dyr og planter har tilpasset sig til det barske arktiske miljø, men også hvordan de er sårbare over for menneskelige påvirkninger bl.a. i form af jagt, forurening og klimaændringer. Og forandringerne er desværre voldsommere end nogensinde. Indlandsisen smelter og trækker sig tilbage med uhørt hast. Grønland er også grønne fjelde med en pragt af vilde blomster, lange fjorde, stejle klipper, bjerge, varme kilder og en himmel, uendelig høj og en luft så skærende ren. Under den korte og intense arktiske sommer prydes fjeldlandskaberne af et væld af farver fra blomster, urter, mos og lyng. Fem slags orkideer blomstrer i Grønland. Grønland er bare grønnere end mange tror. Grønland rummer en stor rigdom af spændende dyrearter, der alle har tilpasset sig det arktiske klima både til lands og til vands. I Grønland er der således 9 landpattedyr, 60 ynglende fuglearter, 15 hvalarter, 7 sælarter og ca. 500 blomstrende plantearter. Hvordan disse arter er indvandret efter sidste istid og har tilpasset sig det arktiske klima vil der blive fortalt om.

Foredragene varer 2 x 45 min. Foredragene underbygges med PowerPoints og korte videoindlæg. Kortere foredrag kan også aftales. Temadagen ca. 5 timer.

Det drejer sig om 9 forskellige foredrag af ca. 1,5 time med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Jeg tager gerne egen projektor med, men det er en fordel såfremt der er et pænt godt lærred i lokalet.

Prisen for foredragene er 1.700 kr. og 2 kr. pr. km i kørselsgodtgørelse fra enten København, Hirtshals eller Aabenraa. Temadagen aftales særskilt.

Lektor og biolog Uwe Lindholdt

Tel. 45 29 89 06 03

E-mail: uwelindholdt@gmail.com

- se linket HER

 

https://uwelindholdt.wixsite.com/uwelindholdt
Persillegade 2 b 
Aabenraa 
6200 
29890603 
Lektor i biologi og kemi 
1943 
Focus 
Olympus 
21-05-2012 
 
 
 
  
  









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator