Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. juni 2019
 

Nolidae (Nolidae)





Familiebeskrivelse

Arterne i familien Nolidae er kendetegnet ved at larven forpupper sig i en bådformet kokon.
De voksne sommerfugle er meget forskellige. De danske arter falder habituelt i 3 grupper:

1. Pukkelvingerne (Slægterne Meganola og Nola), som har små "pukler" af opretstående skæl på forvingerne. Denne gruppe blev regnet til bjørnespinderne af Hoffmeyer i "De danske Spindere" (1960). Senere har de været regnet som en selvstændig familie - Nolidae.

De to følgende har traditionelt været regnet som ugler (Skat Hoffmeyer, 1962: De danske Ugler):

2. Slægten Nycteola, som minder om viklere.

3. Nogle grønne arter (Slægterne Bena, Pseudoips og Earias).

Familien hører til overfamilien Noctuoidea, som har høreorganer på forkroppen.

Der er kendt 14 arter fra Danmark.

Litteratur:
Skat Hoffmeyer, 1960: De danske Spindere.
Skat Hoffmeyer, 1962: De danske Ugler.
Peder Skou, 1991: Nordens Ugler (Danmarks dyreliv, bd. 5).
Nils Hyden m.fl., 2006: Fjärilar. Ädelspinnare - tofsspinare (Nationalnyckeln).


Alle familiebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Familiebeskrivelsen er senest redigeret 19-06-2012 10:51:00. Historik (denne familie). Historik (alle familier)









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator