Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. juni 2019
 

Tandspindere (Notodontidae)





Familiebeskrivelse

Notodontiderne har ligesom andre medlemmer i overfamilien Noctuoidea et høreorgan på hver side af forkroppen, som bruges til at lytte efter flagermus (fjende) med.
Familien adskiller sig fra andre medlemmer af overfamilien på ribbenettet i forvingen: M2 udspringer fra midtcellen ca. midt mellem M1 og M3. Hos de andre familier i overfamilien udspringer M2 nær M3.
Der er ofte en skældusk på forvingens bagrand. Denne skældusk rager op, når sommerfuglen sidder i hvilestilling, hvilket har givet familien dens danske navn, tandspindere.

Larverne er meget forskellige og ser mærkelige ud, hvilket har givet navne som Dromedarspinder, Kamelspinder, Gaffelhale og Skovdjævel (bøgespinderens larve). De lever på forskellige løvtræer og -buske.

Til familien hører også procesionsspinderne, hvoraf 1 art, Fyrre-processionsspinderen (Thaumetopoea pinivora), har en bestand på Bornholm. Larverne lever selskabeligt og vandrer efter hinanden i en lang procession, når de søger efter friske fyrregrene. De er stærkt behårede, og hårene frigives let og kan fremkalde kraftige allergiske reaktioner.

Der er ca. 30 arter i Danmark.

Litteratur:
Skat Hoffmeyer, 1960: De danske Spindere.
Nils Hyden m.fl., 2006: Fjärilar. Ädelspinnare - tofsspinare (Nationalnyckeln).


Alle familiebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Familiebeskrivelsen er senest redigeret 28-05-2008 01:13:00. Historik (denne familie). Historik (alle familier)









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator