Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juni 2019
 

Nymfetæger (Nabidae)





Familiebeskrivelse

Nymfetæger (Nabidae) kan godt minde om rovtæger (Reduviidae) og var tidligere også tilordnet denne familie. Nymfetæger adskiller sig ved at deres snabel har 4 og ikke 3 led som rovtægerne, desuden har nymfetæge hanner et par duftorganer (Ekbloms organer) siddende bagest på genitalsegmentet, hvilket er skyld i dens kantede form. Organerne aktiveres med bagbenene med formålet at stimulere hunnen under parringen. Vingernes størrelse hos de forskellige arter og inden for samme art varierer meget. Nogle arter overvintrer som æg andre som imago, en generation per år. Tolv arter er kendt fra Danmark (ca.500 arter på verdensplan), men syd for grænsen lever en smuk farvet art Prostemma guttula der måske dukker op en skønne dag. Nymfetæger lever udelukkende røverisk af andre leddyr og deres larver, størrelse er fra 5,5 til 11,5 mm og farven er for det meste gråbrun eller gulbrun, forbenene er ofte forholdsvis kraftig udviklet for at kunne fastholde byttedyret. Nogle arter ligner meget hinanden og kan kun sikkert adskilles via deres genitalier.


Alle familiebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Familiebeskrivelsen er senest redigeret 09-03-2008 15:12:00. Historik (denne familie). Historik (alle familier)









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator