Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. juni 2019
 

Stankelbenfluer (Micropezidae)





Familiebeskrivelse

En lille, let genkendelig familie af spinkle, slanke fluer med ret lange, tynde ben. Man ser dem langsomt spadsere hen over blade af træer og buske, hvor de lever som rovdyr af bladlus og andre mindre insekter, og hvor man sommetider kan se dem udføre indbyrdes slåskampe med forbenene.

Familien er ikke svær at kende i felten. Stankelben (Tipulidae) og Styltemyg (Limoniidae) og andre myggefamilier har længere ben, længere følehorn med mere end 6 led, og de har langt flere ribber i vingerne. Til forskel fra andre nærstående fluefamilier er den dominerende celle i vingen indsnævret mod vingespidsen. Ribben i vingens forrand (costa) er ikke afbrudt og er behåret fra basis.

Larverne af Stankelbensfluer lever i rådnende plantedele, i gødning mm.

Der er kendt 7 arter i Danmark, fordelt på 4 slægter. I tidligere tid blev familien opdelt i to familier, Micropezidae og Calobatidae.

Tre af de danske arter er almindelige: Micropeza corrigiolata, der er meget tynd, sort, og hvor hannen ikke har prægentiale bugvedhæng, og i vingerne ingen tværåre mellem 2. basalcelle og diskcellen. Hos Neria ephippium og Calabata petronella findes disse træk. Den største danske art i familien, Rainieria calceata, har en 8-9 mm lang krop, meget lange ben og er overvejende skinnende sort og har brede mørkebrune tværbånd på vingerne. Den lever som larve i trøsket træ og er sjælden.



Alle familiebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Familiebeskrivelsen er senest redigeret 21-03-2008 11:32:00. Historik (denne familie). Historik (alle familier)









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator