Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. juli 2019
 

Træfluer (Xylophagidae)





Familiebeskrivelse

En meget lille familie af mellemstore til store, slanke sorte fluer. De voksne kan træffes på stammerne af gamle træer, hvor larverne lever; ifølge litteraturen kan de voksne også træffes på blomster og på saftudflåd på træer.

Træfluerne kan med deres slanke kropsform lede tankerne hen på Sneppefluer (Rhagionidae), som de da også tidligere var en del af. De lidt lange antenner kan også føre til forveksling med forskellige familier af myg. Antennerne er opbygget af to basale led og et tredje led, der er opdelt i 8 tydelige småled – noget der også findes hos Våbenfluer (Stratiomyidae), men ikke hos Sneppefluer. Der er ingen endegriffel. Modsat Våbenfluerne har Træfluerne som her defineret ingen torne på scutellum. Disse træk samt de mange ribber i vingerne viser, at Træfluerne hører til de allermest primitive fluer, som ikke har fjernet sig langt fra deres udspring blandt myggene.

Larverne er rovdyr, som lever under bark af træer og i stubbe.

Der er rapporteret 2 arter af Træfluer i Danmark, Xylophagus ater, der er udbredt i Østdanmark, og X. compeditus, der kun er kendt fra et enkelt eksemplar på Århus-museet, som nok er fejlbestemt.

Tidligere hørte endnu en dansk slægt til Xylophagidae, Coenomyia, men den har nu fået sin egen familie, Stinkfluer (Coenomyiidae). Der er tale om mere klumpet rødbrun flue, der har to torne på scutellum. Fluen skulle lugte af ost. Larven lever i rådnende træ. Den er ikke fundet her i landet siden begyndelsen af 1800-tallet og er formodentlig uddød i Danmark.



Alle familiebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Familiebeskrivelsen er senest redigeret 21-03-2008 22:03:00. Historik (denne familie). Historik (alle familier)









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator