Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. juni 2019
 

Sækbærere (Psychidae)





Familiebeskrivelse

Sækbærere eller sækspindere, som sommerfuglesamlere foretrækker at kalde dem, er en ret speciel familie.

Larverne har et transportabelt hus ("sæk" - deraf navnet), som består af silke med små plantedele, sandkorn og andre materialer spundet fast. De lever af forskellige planter eller af alger og lav.
Det skal bemærkes, at der også er andre sommerfuglelarver, som lever i sække, f.eks sækmøllene (Familien Coleophoridae).

Hunnerne er som regel vingeløse, og undertiden er de endnu mere reducerede, idet de kan mangle ben, øjne og antenner. Nogle arter formerer sig parthenogenetisk, dvs. de lægger æg uden forudgående parring, og der findes kun hunner.

Hannerne har som regel buskede antenner ligesom "rigtige" spindere. Vingerne er som regel næsten ensfarvet grå. De har reducerede munddele og lever kun kort tid.

Systematisk er familien placeret i overfamilien Tineoidea som også omfatter de egentlige møl (familien Tineidae). I Danmark er sækbærerne traditionelt behandlet som storsommerfugle, f.eks. af Skat Hoffmeyer (De danske spindere, 1960).

Der er 18 arter i Danmark.

Litteratur:
Skat Hoffmeyer, 1960: De danske Spindere.
Bengtsson, B.Å., Johansson, R. & Palmqvist, G., 2008: Fjärilar: Käkmaler-säkspinnara (Nationalnyckeln).




Alle familiebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Familiebeskrivelsen er senest redigeret 08-08-2008 09:14:00. Historik (denne familie). Historik (alle familier)









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator