Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. august 2019
 

Halvgræsfamilien (Cyperaceae)





Familiebeskrivelse

En stor plantefamilie med mere end 3000 arter fordelt på ca. 100 slægter.

I Danmark findes ca. 90 taxa (arter, underarter m.v.).

I familien er den danske floras artsrigeste slægt: Starslægten med mere end 60 arter (hvis vi ser bort fra slægter med småarter (apomikter)).

Ellers har familien ret små slægter som Sumpstrå (flere slægter), Kogleaks (flere slægter) Kæruld (flere slægter) - samt den iøjnefaldende Avneknippe, der kun har en art i Nordeuropa (Hvas Avneknippe) som er en vidtudbredt kosmopolit, men sjælden i Danmark.

Halvgræsfamilien har karakteristiske enkle blomster, hvor blosteret kron- og bægerblade ofte er praktisk taget helt forsvundet, sjældnere til stede som rester i form af bl.a. såkaldte blosterbørster eller hår (f.eks. hos Smalbladet/Bredbladet Kæruld (hår), Alm./Enskællet Sumpstrå (blosterbørster) og Sø-/Blågrøn Kogleaks (blosterbørster)).


Blomsten består altså i hovedsagen af 3 støvdragere og en enrummet frugtknude (dannet af 2 eller 3 frugtblade) og 1 griffel med 2 eller 3 støvfang (svarende til 2 eller 3 frugtblade).

Blomsterne er ofte førsthunlige (i blomsten modnes støvfangene før støvknapperne).

I den store starslægt er langt de fleste arter dog særbo, dvs. med særskilte han- og hunblomster på samme plante. Her skelner man mellem forskelligaks- og ensaksgruppen, hvor den første har særskilte han- og hunaks, og ensaksgruppen har en slags aks, hvor der sidder både han- og hunblomster.

Frugten er en nød. I modsætning til hos græsfamilien er frøskallen ikke vokset sammen med frugtvæggen.

Fælles for halvgræsser er, at de ofte (men langt fra altid) har trekantet stængel og altid marvfyldte strå. De græsagtige blade omgiver strået med en lukket bladskede. Ved grunden af bladpladen ved overgangen til strået er en tydelig skedetilhæftning bestående af en lille kant; denne er ofte af betydning for artsbestemmelsen.

Hos halvgræsser sidder bladene i 3 rækker op ad skuddet, hos græsser sidder de i 2 rækker.

De fleste halvgræsser har stive, hårde blade pga. indholdet af kiselsyre. De vrages af den grund af græssende kreaturer og er svært fordøjelige for dem.

Hos halvgræsser er bladskeden altid rørformet sammenvokset omkring stænglen; hos græsser er den kun rørformet sammenvokset i Hejreslægterne og få andre.
I praksis er det sjældent svært at afgøre, om man har en halvgræs eller græs for sig.


Alle familiebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Familiebeskrivelsen er senest redigeret 04-09-2010 11:52:00. Historik (denne familie). Historik (alle familier)









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator