Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. juni 2019
 

Havskildpadder (Cheloniidae)





Familiebeskrivelse

Der findes 6 arter af havskildpadder, som forekommer i alle verdenshavene, undtagen Ishavet. Helt generaliseret er de almindeligst i troperne, men er ofte også almindelige i subtropiske have. Forekomsterne er sjældnere i tempererede have. I danske farvande ses kun tilfældige strejfere, der er bragt hertil af varme havstrømme, og de vil tit være dødsdømte. Ynglestrande findes navnlig i troperne i hele verden, men også i subtroperne. De ynglestrande, der ligger nærmest Danmark, befinder sig i Middelhavet. Her yngler navnlig Uægte Karetteskildpadde, Caretta caretta, i hele området, mens Suppeskildpadde, Chelonia mydas, kun yngler i den sydøstligste del af Middelhavsområdet.

Det er en homogen gruppe skildpadder, og de er store: De mindste arter er Kemps Ridley (Lepidochelys kempii) og Oliven Ridley (L. olivacea) med maksimale skjoldlængder på godt 70 cm. De største havskildpadder er Uægte Karetteskildpadde og Suppeskildpadde, der bliver op til rundt regnet 150 cm, førstnævnte måske endnu større. Havskildpadder har et affladet og strømlineformet skjold, der er hårdt og beklædt med hornplader. Rugskjoldets form er ovalt til hjerteformet, idet det spidser bagtil. Bugskjoldet er relativt lille. En yderligere tilpasning til deres pelagiske levevis ligger i, at både forben og bagben er udviklet til luffer, der er forlængede på forbenene. Under svømning tjener lufferne på bagbenene navnlig som ror, der styrer og stabiliserer, og ikke til nævneværdig fremdrift. Antallet af kløer er reduceret: På hvert forben er der 1-2 kløer, mens der igen er på bagbenene.

I modsætning til de fleste andre skildpadder kan havskildpadder ikke trække hoved og lemmer ind i skjoldet. Halsen er kort, og de enkelte halshvirvler er også korte. Af andre primitive træk kan nævnes, at hele kraniets overside er forbenet (hos de fleste andre familier er der åbninger oven for øjnene). Og et typisk embryonalt træk, der er bibeholdt op gennem voksenstadiet, er, at der er store fontaneller eller mellemrum mellem ribbenene (hos andre skildpadder er mellemrummene forbenede, så der dannes et komplet benskjold).

Havskildpadder kan være kødædere eller planteædere, men blandt nogle arter har tendens til fødespecialisering. De enkelte hunner er kendt for at vende tilbage til de samme sandstrande år efter år for at lægge deres mange sfæriske æg (ofte over 100 pr. kuld, men kuldstørrelsen svinger mellem ca. 50 og 150). Æggene er læderagtige og ikke hårdskallede.

Den ældste kendte, fuldt udviklede havlevende skildpadde er Desmatochelys padillai, der levede for mindst 120 millioner år siden, dvs. tilbage i Kridttiden. Den havde veludviklede luffer og ryg- og bugskjold. Den er fundet i Colombia i Sydamerika. Den tilhører dog ikke Cheloniidae, men derimod uddøde familie Protostegidae. Begge disse familier hører under overfamilien af havlevende skildpadder Chelonioidea.

Den ældste kendte, fuldt udviklede havskildpadde er Desmatochelys padillai, der levede for mindst 120 millioner år, dvs. tilbage i Kridttiden. Den havde veludviklede luffer og ryg- og bugskjold. Den er fundet i Colombia i Sydamerika.

Formelt er det kun familien Cheloniidae, der kaldes havskildpadder. Læderskildpadden er også rent havlevende, men tilhører altså ikke havskildpadderne.


Alle familiebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Familiebeskrivelsen er senest redigeret 24-09-2015 21:30:00. Historik (denne familie). Historik (alle familier)









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator