Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. november 2019
 

Kurvplantefamilien (Asteraceae)





Familiebeskrivelse

En meget stor plantefamilie med flere end 23.000 arter, i artsantal kun overgået af orkidéfamilien.

Det danske artsantal er svært at afgøre og afhænger bl.a. af sondringen mellem arter og underarter,
mere eller mindre naturaliserede arter, og om man skal regne småarter (apomikter) med.

Et forsigtigt skøn siger ca. 150 taxa (arter + underarter) og hertil ca. 300 småarter af Mælkebøtte og ca. 90 af Høgeurt.

De fleste, og alle danske, arter er urteagtige, men i subtroperne og troperne findes også busk- og træagtige arter.

Kendetegnet er den kurvagtige blomsterstand, som består af en ofte flad kurvbund, hvor de enkelte blomster sidder. I kurvbunden mellem blomsterne kan sidde mere eller mindre spidse avner.
Kurven er omgivet af grønne, farvede eller blege, blad- eller skælagtige højblade, der kaldes kurvsvøbblade.
Kurvsvøbbladene kan sidde i flere kredse, og man skelner ofte mellem indre og ydre kurvsvøbblade.

Der findes 2 typer af blomster: tungeformede og rør- eller tragtformede blomster. Nogle slægter har kun tungeformede blomster i kurven, som mælkebøtter, salat-arter og cikorie. Her er det tale om blomster med fem tænder i spidsen. Andre kurvblomstrede har kun rørformede blomster, som skive-kamille, gul evighedsblomst og tidsler. Hos knopurt (som tilhører tidselgruppen) er blomsten snarest tragtformet. De resterende arter har to slags blomster i kurven - tungeformede randblomster og rørformede skiveblomster. Randkronerne er højst tre-tandede i spidsen.

Skivekronerne er oftest tvekønnede, medens randkronerne er hunlige eller sterile (bl.a. Kattefod er dog tvebo med særskilte han- og hunplanter).

Frugten er en nød, hvor frøskal og frugtvæg er vokset sammen.

De oprindelige bægerblade til de enkelte blomster er erstattet af en såkaldt pappus, som i mange tilfølde består af tråd- eller fjerformede elementer (såkaldt fnok, der tjener som svæveanordning ved frøspredning. Nogle gange er der i stedet skælagtige dannelser eller så mangler pappus helt.

I ikke få tilfælde er udviklingen næsten gået "cirklen rundt", og kurvene er igen blevet samlet i kurvsamlinger, som f.eks. Kugle-Museurt og arter af Tidselkugle (hvor slægten faktisk har 1-blomstrede kurve samlet i tætte hoveder).

De i Danmark repræsenterede slægter kan inddeles som så:

Tiselgruppen: Blomster rør- eller tragtformede. Kurvsvøbblade bladagtige ved basis men med den ydre del skæl- eller hindeagtig, nogle gange fliget eller frynset eller udformet som en torn eller krog (burre). Maelkesaft mangler. Blade spredte. Fnok hår- eller fjerformet.
Arctium, Carduus, Carlina, Centaurea, Cirsium, Serratula

Salat-gruppen: Alle blomster tungeformede, med 5 tænder, meget ofte gule. Kurvsvøbblade oftest bladagtige. Pappus hår- eller fjerformig eller nogle gange manglende. Mælkesaft tilstede. Blade spredte.
Arnoseris, Cichorium, Crepis, Hieracium, Hypochoeris, Lactuca, Lapsana, Leontodon, Picris, Pilosella, Scorzonera, Sonchus, Taraxacum, Tragopogon

Asters-gruppen: Randkroner mange (ikke hos Solidago), smalle, utydeligt tandede. Skivekroner typiske. Kurvsvæbblade oftest bladagtige men smalle, taglagte. Pappus hårformet. Mælkesaft manglende. Blade spredte.
Aster, Bellis, Conyza, Erigeron, Solidago

Brandbæger-gruppen: Rand- og skivekroner typiske, randkroner sjældent manglende. Kurvsvøbblade bladagtige, ofte af to længder: meget korte, og nående helt til kurvens top. Pappus hårformet, snehvid. Mælkesaft manglende. Blade spredte.
Petasites, Senecio, Tussilago

Kamille-gruppen: Rand- og skivekroner oftest typiske eller randkroner manglende. Kurvsvøbblade små, brede, ofte med hindeagtig rand. Pappus (fnok eller tilsvarende struktur) uanselig, skælagtig. Mælkesaft manglende. Plante oftest aromatisk. Blade spredte, oftest fligede.
Achillaea, Artemisia, Chamomilla, Matricaria, Tanacetum

Alant-gruppen: Randkroner oftest mange og smalle, skivekroner typiske. Kurvsvøbblade ofte smalle, bladagtige. Pappus, når den findes, oftest kompleks, med flere slags elementer, herunder hårformede. Mælkesaft manglende. Blade spredte.
Inula, Pulicaria, Telekia

Evighedsblomst-gruppen: blomster ofte meget små, men normalt med rand plus skivekroner. Kurvsvæbblade hinde- eller papiragtige, hvide, gule, eller rødlige. Fnok hårformet. Mælkesaft manglende. Ofte med edderkopspindagtigt hårdække. Blade spredte.
Antennaria, Filago, Gnaphalium, Ifloga, Logfia, Filago, Helichrysum

Solsikke-gruppen: Randkroner ofte brede, ligesom kurvsvøbbladene. Pappus skæl, børst- eller hageformet, eller manglende. Mællkesaft manglende. Blade oftest modsatte. Variabel, og især vindbestøvede slægter meget atypiske i familien
Ambrosia, Arnica, Bidens, Helianthus, Iva,

Hjortetrøst-gruppen: Blomster små, ofte kun rørformede, griffelgrene står for hoveddelen af farve-effekten. Pappus hår- eller fjerformet. Mælkesaft manglende. Blade modsatte.
Eupatorium




Alle familiebeskrivelser skrives kollektivt af de tilmeldte brugere, hvilket betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre. Eneste krav er at beskrivelserne skal kunne stå alene uden brug af eksterne links. Klik her for at redigere beskrivelsen.

Familiebeskrivelsen er senest redigeret 09-02-2014 20:20:00. Historik (denne familie). Historik (alle familier)









Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator