Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. oktober 2020
 

Historik

Myrerne Formicidae.



Myrerne er i forhold til andre Årevinger (bier, hvepse) Hymenoptera karakteriseret ved at have et ekstra led, nemlig stilkleddet også kaldet skællet, mellem forkrop og bagkrop. Dette led består af en eller to stilkknuder. Desuden er alle myrerne forsynet med antenner som har vinkelret knæk omtrent på midten. Langt de fleste arter myrer har ligesom mange bier og hvepse tre kaster, nemlig hanner, hunner og de vingeløse arbejdere.

Myrerne er udbredt og meget almindelige i hele verden med undtagelse af de polare områder, med hele ca. 11.000 arter fordelt på syv forskellige underfamilier.
Der findes ca. 50 arter i Danmark som er tilhørende 3 underfamilier, hvis man ikke medregner repræsentanter for indslæbte arter fra de sydlige lande, der kun lever kortvarigt i væksthuse, drivhuse eller lignende indendørs steder. Underfamilien Ponerinae er kun repræsenteret med en enkelt slægt og en enkelt art, nemlig den sjældne hypoponera punctatissima. Myrerne tilhørende denne underfamilie har en tydelig indsnøring efter første led på bagkroppen. Underfamilien Myrmecinae, på dansk Stikmyrerne, er repræsenteret med flere slægter i Danmark, hvoraf flere arter i slægten Myrmica er ganske almindelige. Myrerne fra denne underfamilie er alle forsynet med en to-leddet stilk og en giftbrod på bagkroppen. Giftbrodden er et effektivt våben mod små såvel som store byttedyr og fjender. Sidste underfamilie er Formicnae med flere meget almindelige arter fra bl.a. slægterne Lasius (f.eks. arten Sort Havemyre) og Formica (f.eks. arten Rød Skovmyre). Medlemmer fra denne underfamilie er ikke forsynet med giftbrod, men derimod med giftkirtel.

Ved den såkaldte sværmning foregår parringen mellem kønsdyrerne. Nogle arter f.eks. Sort Havemyre har en sværmning, hvor tusindvis af hanner og hunner mødes i luften i hele sværme. Andre arter parrer sig en mindre grupper eller parvis på tuens overflade eller underjordisk i redens mørke gangsystemer. Fælles for parringerne er at det foregår på særligt varme og rolige sommerdage. Efter parringen er hannens rolle i myresamfundet udspillet og den dør kort tid efter parringen. For hunnen derimod starter et helt nyt kapitel, efter hun bider sine vinger af, er det hendes opgave at lægge æg, og gerne starte et helt nyt myresamfund. Når hunnen har mistet sine vinger kalder man den for en dronning.
Dronningen bliver ofte fanget eller følger frivilligt med arbejdere fra sin gamle rede eller eventuelt helt fremmede arbejdere fra et andet myresamfund. Kolonigrundlæggelsen kan foregår på to måder, enten ved selvstændig kolonigrundlæggelse eller ved uselvstændig kolonigrundlæggelse:
Selvstændig kolonigrundlæggelse: Dronningen starter selv sit nye myresamfund, eller eventuelt sammen med arbejdere fra sin gamle rede eller fremmede arbejdere, men fra samme art. Hvis dronningen ikke adopteres af arbejdere fra allerede eksisterende myresamfund, finder den et passende hulrum under en sten, i en træstub eller lignende steder. Her må hun selv sørge for pasning og fodring af de allerførste arbejdere.
Uselvstændig kolonigrundlæggelse: Dronningen indtager en anden myrearts rede, hvor hendes æg og yngel bliver passet af de fremmede myrer, såkaldte hjælpemyrer. Ofte dræber den indtrængende dronning hjælpemyrernes dronning. Dette fænomen er f.eks. almindeligt hos Rød Skovmyre som bruger Sort Slavemyre til hjælpemyre.











Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator