Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. oktober 2020
 

Historik

Myrerne er i forhold til andre Årevinger på latin Hymenoptera (bier, hvepse og myrer) karakteriseret ved at have et ekstra led, nemlig stilkleddet også kaldet skællet, mellem forkrop og bagkrop. Dette led består af en eller to stilkknuder. Desuden er alle myrerne forsynet med følehorn som har vinkelret knæk omtrent på midten. Langt de fleste arter myrer har ligesom mange bier og hvepse tre kaster, nemlig hanner, hunner og for myrernes vedkommende de vingeløse arbejdere.

Myrerne er udbredt og meget almindelige i hele verden med undtagelse af de polare områder, med hele ca. 11.000 arter fordelt på syv forskellige underfamilier.
Der findes ca. 50 arter i Danmark som er tilhørende 3 underfamilier, hvis man ikke medregner repræsentanter for indslæbte arter fra de sydlige lande, der kun lever kortvarigt i væksthuse, drivhuse eller lignende indendørs steder. Underfamilien Ponerinae er kun repræsenteret med en enkelt slægt og en enkelt art, nemlig den sjældne hypoponera punctatissima. Myrerne tilhørende denne underfamilie har en tydelig indsnøring efter første led på bagkroppen. Underfamilien Myrmecinae, på dansk Stikmyrerne, er repræsenteret med flere slægter i Danmark, hvoraf flere arter i slægten Myrmica er ganske almindelige. Myrerne fra denne underfamilie er alle forsynet med en to-leddet stilk (stilkknuderne) og en giftbrod på spidsen af bagkroppen. Sidste underfamilie er Formicnae med flere meget almindelige arter fra bl.a. slægterne Lasius (f.eks. arten Sort Havemyre) og Formica (f.eks. arten Rød Skovmyre). Medlemmer fra denne underfamilie er ikke forsynet med giftbrod, men derimod med giftkirtel.

Som nævnt har myrerne altså enten giftbrod eller en giftkirtel, til forsvar mod fjender og til angreb på byttedyr. Giftbrodden er et effektivt våben mod små såvel som store byttedyr og fjender. På mennesker kan de danske myrer, som er forsynet med giftbrod, dog ikke stikke med alvorlige gener. Medmindre man lider af særlige overfølsomheder. Men på særlige steder på kroppen med lidt tynd hud og generelt på børn, kan stikmyrerne stik være meget ubehageligt. Helt anderledes forholder det sig med myrer som er forsynet med giftkirtel. Disse myrer skal først med deres kindbakker bide hul i fjenden/byttedyret, og derefter bøje deres giftapparat ned mod hullet for at være sprøjte giften ind. Til gengæld har disse myrer den fordel at de kan sprøjte mod fjender på afstand og dermed skræmme dem væk. Hvis man holder sin hånd henover overfladen (ca. 2-3 cm) på en tue af Rød Skovmyre, vil man bagefter kunne lugte en kraftig lugt af myresyre på sine hænder.

Ved den såkaldte sværmning foregår parringen mellem kønsdyrerne. Nogle arter f.eks. Sort Havemyre har en sværmning, hvor tusindvis af hanner og hunner mødes i luften i hele sværme. Andre arter parrer sig en mindre grupper eller parvis på tuens overflade eller underjordisk i redens mørke gangsystemer. Fælles for parringerne er, at det foregår på særligt varme og rolige sommerdage. Efter parringen er hannens rolle i myresamfundet udspillet og den dør kort tid efter parringen. For hunnen derimod starter et helt nyt kapitel, efter hun mister sine vinger, er det hendes opgave at lægge æg, og gerne starte et helt nyt myresamfund. En hun uden vinger kalder man en dronning, som perioder har kraftigt udspilet bagkrop, på grund af sin ægproduktion.
Dronningen bliver ofte fanget eller følger frivilligt med arbejdere fra sin gamle rede eller eventuelt helt fremmede arbejdere fra et andet myresamfund. Kolonigrundlæggelsen kan foregår på to måder, enten ved selvstændig kolonigrundlæggelse eller ved uselvstændig kolonigrundlæggelse:
Selvstændig kolonigrundlæggelse: Dronningen starter selv sit nye myresamfund, eller eventuelt sammen med arbejdere fra sin gamle rede eller fremmede arbejdere, men fra samme art. Hvis dronningen ikke adopteres af arbejdere fra allerede eksisterende myresamfund, finder den et passende hulrum under en sten, i en træstub eller lignende steder. Her må hun selv sørge for pasning og fodring af de allerførste arbejdere.
Uselvstændig kolonigrundlæggelse: Dronningen indtager en anden myrearts rede, hvor hendes æg og yngel bliver passet af de fremmede myrer, såkaldte hjælpemyrer. Ofte dræber den indtrængende dronning hjælpemyrernes dronning. Dette fænomen er f.eks. almindeligt hos Rød Skovmyre som bruger Sort Slavemyre til hjælpemyre.

Myrernes samfund anlægges altid således, at myrerne opnår de bedst mulige betingelser for varme, fugtighed og sikkerhed mod fjender. Afhængig af artens biologi tilpasses reden efter omgivelserne. Nogle arter f.eks. Rød Skovmyre anlægger altid de karakteristiske tuer af grannåle og andre plantematerialer, mens andre arter varierer deres redebyggeri helt efter omgivelserne. F.eks. bygger Almindelig Stikmyre sin rede i træstubbe, i jorden eller i mospuder undertiden med en lille overbygning med indsamlede plantematerialer.








Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator