Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. oktober 2019
 

Historik

Familien indeholder arter, der varierer stærkt i størrelse (4-15 mm). I den danske fauna kendes 29 arter, men det virkelige antal er formentlig en del højere. Arterne er fordelt på en 10-15 slægter.
Keroplatidae er inddelt i to underfamilier, Keroplatinae og Macrocerinae, der adskiller sig en del fra hinanden i habitus. Arterne i Keroplatinae har korte antenner med fladtrykte led og vinger uden anallobe; i Macrocerinae har arterne ekstremt lange antenner (lige så lange som eller længere end kroppen), og vingerne har en bred anallobe.
I øvrigt er alle typiske svampemyg med lange hofter og lange ben, og ved spidsen af skinnebenene på alle benpar sidder to kraftige sporer. Familien kan bestemmes på vingens ribbemønster, der minder meget om det, man finder hos Bolitophilidae.
De to underfamiliers larvebiologi er forskellig. Keroplatinae-larverne lever under svampe, hvor de spinder klæbrige spind beregnet på at fange svampesporer eller små hvirvelløse dyr. De arter, der er rovdyr afsætter dråber af oxalsyre i spindet for at dræbe byttedyrene.
Macrocerinae-larverne lever under bark, hvor de er saprofage eller præderer smådyr.
De voksne findes på fugtige steder, og kan ofte ses på blomster, hvor de suger nektar. De er hovedsageligt dag- og skumringsaktive, og flyver i sommerhalvåret.
Traditionelt blev Keroplatidae set som en del af svampemyg opfattet som en helhed (Fungivoridae). I dag er denne oprindelige familie splittet op i selvstændige familier. Udover Keroplatidae er det Bolitophilidae, Diadocidiidae, Ditomyiidae og Mycetophilidae.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator