Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. oktober 2019
 

Historik

Løvfrøerne udgør en stor familie med ca. 720 arter. Den har en stor udbredelse og forekommer i hele den nye verden, Europa og tempererede dele af Asien. Højdemæssigt spænder hyliderne fra havniveau til omkring 4000 m over havet.

De er små til mellemstore frøer med kropslængder varierende fra 2 cm til 14 cm. De har generelt store og fremstående øjne, hæfteskiver på tåspidserne, som er let bøjede. Pupillen er normalt vandret. Huden på oversiden er generelt glat, og ofte har løvfrøer klare eller stærke farver såsom grønne farver, der yder god camouflage i vegetation.

Under amplexus omklamrer hannen hunnen oppe i armhulerne. Ynglebiologien er særdeles alsidig, idet nogle arter afsætter deres æg i vandet, andre lægger dem forskellige steder på land. De fleste arter har vandlevende haletudser. Der findes også tilfælde af yngelpleje.

Løvfrøer lever som oftest oppe i vegetation og er skumrings- og nataktive. Men flere er bundlevende, f.eks. slægten Acris (fårekyllingefrøer) fra Nordamerika.

I Europa lever syv arter af løvfrøer, alle tilhørende slægten Hyla. I Mellemeuropa, Nordeuropa og på Balkan H. arborea (vores hjemlige art) og længere mod øst H. orientalis. De fem andre europæiske arter lever udelukkende i det centrale og vestlige Sydeuropa: H. intermedia, H. meridionalis, H. molleri, H. perrini og H. sarda. De er nært beslægtede, og visse arter kan være særdeles svære eller endog umulige at skelne fra hinanden uden brug af molekylærbiologiske metoder.

De mange løvfrøer fra Australien og den øvrige del af den Australo-papuanske region er blevet flyttet fra Hylidae til den selvstændige familie Pelodryadidae. I Latinamerika er en del løvfrøer også blevet flyttet til nye, selvstændige familier.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator