Høgeurt
Denne høgeurt står talrigt på skrænterne langs Strandvejen mellem Vedbæk og Skodsborg, især omkring Lokeshøj. Jeg er flere gange gået forbi dem og har egentlig kaldt dem for Rank høgeurt. I dag tog jeg en top og et stængelblad med hjem, og er blevet enig med mig selv om, at det mere ligner bredbladet høgeurt. Der er kun 2-3 cm mellem stængelbladene, der er 3-4 cm brede og 15 cm lange midt på planten. Kurvsvøb-bladene er meget mørkegrønne uden nævneværdig behåring. Stænglen er kraftigt håret ved på nederste halvdel. Planterne bliver ca op til 40 cm høje. Hvad der ikke harmonerer med min nøgle er, at jeg ikke opfatter stængelbladene som stængelomfattende... Havde desværre hverken litteratur eller kamera med i felten, så jeg har ikke noget habitusbillede. Der ligger ingen billeder af planter fra sekt. Bredbladet høgeurt i galleriet, så jeg har brug for et par kloge ord. mvh Morten |