|
|
|
Husk at huske kirkeuglerne!!
F&N er så velbesøgt, og fuldt af engagerede mennesker, så nu smider jeg lige en arbejdsrelateret forum-post op for første gang i mit liv - hvem ved, måske kan det give noget! Til brugere med fødselsdato før 1960: Husker I kirkeuglerne? Det var engang Danmarks mest udbredte ugle, men lidt i stil med storken tilpassede den sig et kulturlandskab, der nu næsten er forsvundet. Der er kirkeugler i hele Eurasien, fra Normandiet til Kina, og deres levesteder og lokale tilpasninger varierer vildt. Men "vores" kirkeugle burde nok, som en samarbejdspartner sagde, have heddet "husmandsuglen". Den boede af og til i åbne kirketårne, men først og fremmest på loftet i landets gårde: Om sommeren fouragerede den på græsningsarealer, og om vinteren overlevede den på staldens husmus og vinter-faunaen i de åbne møddinger. Danmark er nordgrænsen for kirkeuglen, og det er svært at spise regnorm på frosne marker. Nu er det græssede landskab svundent voldsomt ind. Møddingerne er kommet under tag, og husmus og oldenborrer bekæmpes effektivt. Udhusene er ofte tætnet og lukket af, og omkring gårdene er store fliselagte arealer, vaskepladser og cement, og kun sjældent græsningsfolde. Fra at være Danmarks hyppigste ugle anslås ynglebestanden nu til omkring 30 par. Kirkeuglen er hjemmefødning. Den bliver i lokalområdet året rundt og har meget begrænset spredningskapacitet, så hvis vi mister den, bliver den svær at få igen. Men der er lyspunkter: Kirkeugler yngler gerne i kasser, som erstatning for de åbne lofter hvor den engang boede, og som mange uglearter har de et ret stort formeringspotentiale: Kuldet lægges over mange uger med op til syv æg, og i dårlige år spiser de store søskende bare de små, når de er klækket. Derfor kan rekrutteringen hjælpes meget på vej ved fodring i yngletiden. Ganske vist spiser kirkeugler ikke føde, som de ikke selv har slået ihjel, men da forældrene har delt yngelpleje og gerne samler et lille forråd, når de har jagtheldet med sig, så kan man snyde kirkeuglen til at tro, at nyslagtede kyllinger som ligger nær reden "tilhører" deres partner - og så fodrer de gerne med dem! Det er også muligt at nedbringe voksendødeligheden: Den forventede levetid for en nordeuropæisk kirkeugle er på tre-fem år afhængigt af studiet, men det er middelværdier: Spredningen er stor. Der findes dokumentation af kirkeuglehunner, som lagde æg 16 somre i træk. Ved at vinterfodre på kendte kirkeuglelokaliteter, kan vi nedbringe voksendødeligheden, især i hårde vintre. DERFOR: Hvis du selv bor på landet, så hold udkig efter de småbitte ugler (solsorte-længde), og spørg endelig bekendte op landet om de har set kirkeugler. Især i Himmerland, hvor den sidste rest kernebestand nu befinder sig. Hvis I har en kirkeugle boende, eller møder nogen, som har, så bed dem kontakte Benny Kristensen, som er artscaretaker for DOF (bennysnatur@gmail.com) , eller mig selv , som er projektleder på projekt "Hjælp Kirkeuglen" (meh@agrinord.dk). Vi kan tilbyde rådgivning, kasser og døde kyllinger! |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.