|
|
|
Jammer og brødkorn
Vi hører ofte, sidst bl.a. fra tilhængere af Bæredygtigt Landbrug, at dansk hvede ikke kan bruges som brødkorn, fordi man ikke må gødske mere, end man må, hvilket så betyder, at hvedens proteinindhold ikke bliver højt nok til at det bliver velegnet som brødkorn. Hvordan hænger det sammen? I 1960erne og 70erne, hvor man hovedsageligt brugte dansk hvede, kunne man da bage udmærket brød: franskbrød, rundstykker o.s.v. - om end det grove brød ikke var på dagsordenen endnu, men blev anset for primitivt og bondskt. Hvis det så endelig er, hvorfor satser man så ikke på fremavl af typer og provenienser, der kan trives under vore himmelstrøg ved økologisk og bæredygtig drift, og som får et gunstigt indhold for brødbagning? Der er vigtige bæredygtigheds- og ressourcemæssige perspektiver i det her. Set fra en bæredygtighedssynsvinkel bør man foretrække at producere fødevarerne så tæt på forbrugerne som muligt. Man sparer transport, nedsætter CO2-udledninger o.s.v. Privatøkonomisk bæredygtighed? Jo, vist! Jeg ved godt en vittig hund har sagt, at det kan blive privatøkonomisk rentabelt at dyrke bananer på Færøerne, hvis tilskudsorningerne er gunstige nok. Måske er det transportudgifterne, der er alt for lave, fordi man ikke indregner omkostninger for miljøet. - Det er lige som lidt absurd at få fløjet sin økologiske persille ind fra New Zealand om vinteren, selv om dette og lignende utvivlsomt sker. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.