Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. august 2013

Den brun-grønne tomatgnasker ! Hvilken larve spiser mine umodne tomater??

Jeg har et drivhus her i Vesthimmerland, hvor der står 12 tomatplanter af forskellig slags. 3 af disse er de aflange italienske San Marzano-tomater og i dem - og kun i dem! - har jeg fundet nogle larver.

Vedhæftede er en mellemstørrelse, ca. 3 cm, et par stykker var meget mindre og brune og kunne sagtens være en yngre udgave af denne, og andre var 4,5-5 cm, fede og meget grønnere - givetvis efter at have ædt indmaden af mine fuldvoksne men stadig grønne tomater :-S - og med samme gule stribe, som den på billedet.

Hvad bliver de formastelige til, når de bli''r voksne? Og hvad ville de leve af, hvis ikke lige jeg havde sået San Marzano-tomater?

Nej, jeg har ikke slået dem ihjel, men smidt dem ud i skvalderkålen og satser på, de ikke finder tilbage til drivhuset...

Hilsen fra

Eva


Foto: Eva Hall

De senest indberettede arter i Naturbasen: