Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. august 2013

Gyldenris

Knudmosen, Herning - 19/8 2013

Jeg er havnet på side 590 i DNNF.

Det er ikke engang sikkert, det er rette sted at lande, men forudsat at det er, så står valget nu mellem Kanadisk eller Sildig Gyldenris.

Og så nævnes der nogle kendetegn, som selvfølgelig ikke lige er nogle af dem, jeg lagde mærke til, da jeg stod der!

Hvad jeg lagde mærke til var bl.a.:

- Bladene føltes glatte - men jeg kiggede ikke så godt efter, at jeg kan afvise de var en lille smule hårede.

- Mange af dem var ganske høje. Med mine 183 cm. bag kameraet skulle jeg kigge lidt opad for at fange sommerfuglene og fluerne i blomsterne.

- Sammenlignet med illustrationerne i DNNF sad blomsterne tættere end på Kanadisk - altså mere som Sildig.

Jeg hælder absolut mest til Sildig Gyldenris (især på grund af størrelsen), og er egentlig kun i tvivl, fordi den er angivet som sjælden i DNNF. I Felthåndbogen er den angivet som den almindeligste, og det passer bedre med det antal som blomstrer i Knudmosen.

Kan et mere erfarent blik end mit afgøre ud fra et foto, hvilken af dem, det er?

Flere fotos kan leveres om ønsket.



Foto: Henrik Dissing

De senest indberettede arter i Naturbasen: