Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. maj 2007

Lille fotodrama med gøgen

På et af kommunens arealer,har jeg fulgt fuglelivet på tæt hold.Det er et industriområde som blev anlagt for en del år siden.Det er ikke kommet byggeri af betydning,så der har de sidste år været et dejligt område med masser af fugleliv.Især Sanglærke og Engpiber,men også Vibe og Rødben.

Onsdag aften kørte jeg ud i området,og inden længe så jeg at der var flere gøge som blev jagtet af engpibere.Indimellem var der en hel hale af pibere efter en stakkels Gøg.Også når de sad i urter eller småbuske,blev de ustandselig angrebet.

En tid troede jeg,ligesom piberne,at de var på jagt efter værtsfugle,men jeg blev klar over at de bare ville have natmad :-). Det viste sig nemlig at der var ualmindelig mange larver i området,og det var dem gøgene gik efter..Det var efterhånden alt for mørkt til at fotografere (omkring solnedgang og det hele foregik tæt ved jorden),men jeg skød løs med max ISO og langsom lukker,så det blev da til lidt dogmebilleder.Har også været derude de sidste aftener for at få bedre billeder,men de kommer altså til den samme sene tid. Sender billederne af to gange.

Kukhilsen fra Sv.O.


Foto: Svend Ove Jensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: