|
|
|
Kridt/kalk, afgørende for plantesammensætningen
I en tråd tidligere på året skrev jeg om plejen i Allindelille Fredskov www.fugleognatur.dk...show_message I den forbindelse skrev Bent, at han var bekymret for Flueblomst, da bladrosetterne i efteråret var revet i stykker som led i naturplejen. Han fortalte at det er grunden til at der ikke findes Flueblomst, hvor der laves høslæt, på Öland. Som udgangspunkt går jeg ud fra, at vi taler om løvengene, som er det, der kommer tættest på de åbne arealer i Allindelille Fredskov. Jeg har siden grublet lidt over det faktum? og besluttede mig for at finde en forklaring. Første vil jeg lige præciserer i hvilken biotoper Flueblomst vokser. I den svenske litteratur står der flg. På Öland (og Gotland) findes den udelukkende på fugtig kalkrig jordbund. Den vokser i fugtige enge, kildeenge, ved kanterne af rigkær og på tuerne/knolde i rigkær. I den danske litteratur står der flg. I DK er den knyttet til overdrev og lysåbne krat på kalkrig jordbund (det som i DK må svare lidt til løveng). Når man lige umiddelbart læser dette, skulle man tro at der er tale om 2 arter eller i det mindste underarter - men nej det er en og samme art. Bents forslag tror jeg ikke meget på, da den har fremgang i Allindelille Fredskov. Jeg mener derimod man skal kigge på jordlaget, for at få forståelse for dette kompleks. Både på Öland og i Allindelille Fredskov består undergrunden af kalk/kridt - men der er en vigtig forskel på det. Jeg har længe vist at kridtet i Allindelille Fredskov og på Møns klint (især Høvblege) kan indeholde meget vand, da der begge steder findes fugtbundsplanter som Sump-Hullæbe, Pukkellæbe, Engblomme, Tvebo Baldrian og Smalbægret Ensian side om side med tørbundsplanter (overdrevsarter). Hvordan dette forholder sig på Öland og Gotland har jeg ikke kendskab til, men jeg har en teori. Min teori starter i Ordovicium-tiden for ca. 470 millioner år siden, da Ölandskalken blev dannet, og i Kridt-tiden for 65 millioner år siden hvor Allindelille kridtet stammer fra. De to kalk/kridt-typer er derfor ret forskellige i deres sammensætning og egenskaber. Jeg har lavet et lille forsøg, som i alt enkelthed går ud på at se, hvor meget vand de to typer kalk/kridt kan indeholde. For en del år siden var jeg på Öland, hvor jeg tog nogle kalksten med hjem som souvenirs. Dette Ölandskalk har jeg nu brugt til mit forsøg. Tilsvarende har jeg taget nogle klumper kridt fra Allindelille Fredskov. Resultatet er ganske slående. Ölandskalken kan opsuge ca. 5% vand, hvorimod Allindelille kridtet kan opsuge ca. 50% vand. Dette betyder at "overdrevene" i Allindelille Fredskov, kan indeholde nok vand til at fugtbundsplanter kan leve her, side om side med tørbundsplanter som også trives her i det fugtige miljø. Uden at vide det, eller have belæg for det, tror jeg ikke denne plantesammensætning kan lade sig gøre på Öland eller Gotland. Her tror jeg det er de hydrologiske forhold som afgør om det er fugtbunds- eller tørbundsplanter som vokser de pågældende steder, men næppe side om side. Det kan være en af grundene til, at der ikke findes Flueblomst, som er fugtafhængigt, i løvengene på Öland og Gotland, med mindre der er lavninger med fugtige partier. I Allindelille Fredskov findes Flueblomst derfor udelukkende her, fordi kridtet kan indeholde store mængder vand. Hvis min teori holder, er steder som f.eks. Allindelille Fredskov og Møns Klint helt unikke. Dette kommer sikkert ikke bag på de fleste - men jeg synes lige at lokaliteter som disse, skal have et nyk opad på ranglisten over unikke biotoper. Hvad skal man i øvrigt kalde denne naturtype? Nu kaldes den for overdrev, men det er jo i ligeså høj grad eng. I gamle dage var det nemmere, der blev alt, tør som fugtig, åbent el. skov, kald for eng, hvis bare der var høslæt på. Jeg vil i denne forbindelse, meget gerne hører fra de af jer, som ofte besøger Öland eller Gotland, om I har set fugtbunds- og tørbundsplanter blandet imellem hinanden på f.eks. på løvengene, men tænk Jer nu godt om ;-)? Hilsen Jimmy |
