Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. september 2013

Naturens dag, DN og infantiliseringen af naturengagement.

Endnu engang Naturens Dag, hvor DN samarbejdede tæt med Friluftsrådet.

Fokus var på at få de mindre børn ud i naturen.

Fint nok helt isoleret betragtet. Det er bare helt utilstrækkeligt og et helt forkert hovedsigte.

(Næsten) alle børn har en fase af varieret længde, hvor de nyder at gå på opdagelse i naturen, finde mærkelige og ulækre monstre og den slags. Det ved jeg fra mine egne to nu voksne døtre. Når fasen er overstået, så er det bare det.

Fasen ligger typisk i 4-8 års alderen, og det er vigtigt, at man som forælder følger den op og understøtter den. Men det er bare overhovedet ikke nok.

Resultatet bliver, at naturinteresse bliver forbundet med småbørn og indskolingsafsnittet. Det er ikke noget for "de store". Det er få, der som det lykkedes mig i sin tid, fastholder og uddyber interessen.

Rent pædagogisk drejer det sig om, at få noget prestige forbundet med at interessere sig for naturen og miljøet.

og det helt afgørende problem er, at der ikke er nogle tilbud af betydning til de børn og unge, der vil videre med naturinteresserne.

Denne infantiliseringstendens for børns naturinteresse er helt katastrofal. Der burde være nogle flere fornuftige mennesker, der kan indse dette, i og uden for DN.

DN kommer mere og mere til at ligne Friluftsrådet på dette og andre områder. Og det kan være svært at argumentere for, at man i længden skal opretholde 2 organisationer.

I længden vil det forøge medlemsflugten for DN o.a. grønne organisationer yderligere.

De senest indberettede arter i Naturbasen: