Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. september 2013

...fjer fra hvilke fugle ?

...har været ude at gå med (/blevet slæbt bagefter af-) hundene på Wedelsborg. Udover at se den gamle havørn sole sig i græsset på engen med årets unge liggende på maven ved siden af, mødte jeg også disse fjer. Den største antog jeg først, at være en fasan fjer. Der er nemlig enormt mange unge fasaner sat ud i området, og man ser mange af deres (sving-)fjer. Jeg tænker dog, at det må være en spurvehøge-fjer. Dels pga farven og de ret brede striber, men også fordi den ikke er så "stiv og hård" og faktisk helt blød inderst. Den blev fundet på en skovvej ved en gammel granskov. Den anden fjer er jeg mere i tvivl om. Et vildt gæt kunne være en halefjer fra en sortspætte. De er dog ikke almindelige på Fyn /jeg har aldrig set eller hørt en. Til gengæld er der en del ravne i området. Bemærk at den er slidt yderst (af træklatring?) og meget stiv /fjerstrålen er ualmindelig tyk....

Håber nogen kan fortælle mig hvem der har tabt disse fjer.

Venter i spænding :-)

Mvh Ole


Foto: ole sørensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: