Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. september 2013

Nedslåning af stor gyvelkvæler frøstand

For nylig er stor gyvelkvæler blevet observeret på skråninger ved Boserup Skov. Se f.eks. www.fugleognatur.dk/indtastobs...

I den anledning gjorde jeg Roskilde Kommune opmærksom på at planten voksede på skråningerne ved vejen og at man skulle passe på med slåning af skråningerne. Roskilde Kommune svarede tilbage at man godt var klar over at planten voksede på skråningerne.

Den har stået med sin flotte frøstand i flere uger, men nu er skråningerne blevet slået i flere meters afstand fra vejen og frøstanden er pulveriseret. Tilmed er græsslåningen foretaget så man også har fræset ned i jorden hvor planten har stået.

Er det virkelig tilladt?

Om stor gyvelkvæler kan man læse:

Udbredelse: Stor Gyvelkvæler er i det ny rødlistesystem karakteriseret som NT, næsten truet.

Den er meget sjælden i Danmark og har 6-8 nogenlunde stabile voksesteder, f.eks. på Stevns og Samsø.I Østhimmerland omkring Storvorde/Kongerslev meget stabile forekomster. Ofte forekommer den i ret ringe antal på lokaliteterne. Den kan undertiden dukke op på nye voksesteder, eller voksesteder hvor den ikke har været at se i en årrække.

Planten er totalfredet i Danmark. Den må ikke plukkes eller opgraves, og dens voksesteder må ikke ødelægges.

Venlig hilsen

Finn Okkels

De senest indberettede arter i Naturbasen: