|
|
|
Er strandenge og dens plantearter i fare for at forsvinde?
En betydelig del af den danske natur findes lang kysterne i form af strand, skrænter, klitter og strandenge. Selve stranden, klitterne og kystskrænter er jeg ikke bekymret for, for de flytter bare med vandstandsstigningen og æder hvad der nu måtte være undervejs. Værre er det med strandengsområderne, især de højest liggende ferske dele som ikke nødvendigvis har tilknytning til havet, vandet her kommer generelt fra landsiden i form af grundvand. Bag strandengene ligger ofte de dyrkede marker, hvoraf nogle er drænede. Med en vandstandsstigning, i dette århundrede på mellem 30 og 100 cm, vil stort set alle strandenge forsvinde. Herefter står markerne som det yderste mod strandzonen. Skal man søge nye steder, hvor der kan etableres strandeng, er det altså på de lavtliggende, drænede og dyrkede jorde lige bag de nuværende strandenge. Spørgsmålet er så om lodsejerne vil afgive deres jord til det formål, jo hvis de får erstatning, men med tanken om alle de ulykker havet ellers vil medfører, er det med garanti ikke naturen der tilgodeses først. Alt i alt synes jeg det ser sort ud med de ferske dele af strandengene og deres tilknyttede arter! Eller findes der en plan? F.eks. har jeg set lidt på Mygblomst. Mygblomst er en bilag II og IV art, dvs. at alle lande i EU har et særligt ansvar for at beskytte den. I dag er der 13 recente bestande tilbage, hvoraf de 9 er på de ferske dele af strandengene. Voksestederne ligger mellem kote 0 til ca. 80. Med vandstandsstigning er min vurdering, at de alle kommer til at stå under vand, undtaget er dog, hvis man vælger at kystsikre, f.eks. med dæmninger for at bibeholde vandstanden i vores fjorde. Vandplasken i Nordjylland ligger bag klitterne i ca. kote 10. Her vil vandet ikke umiddelbart trænge ind, men mon ikke havet vil gnave sig ind alligevel? Tilbage er Urup Dam (kote 10), Bagholt Mose (kote 35) og Holmegårds Mose (kote 30). Urup Dam er et naturligt ekstremrigkær el. kalkkær (basisk miljø). De 2 sidst nævnte lokaliteter er skabt af mennesker ved tørvegravning i fattigkær (surt miljø). Her vokser Mygblomst kun fordi man har gravet ned til kalkholdige lag. Fattigkærsfladen i Bagholt Mose er meget lille (ca. 0,2 ha) og stedet hvor der er gravet ned til kalken er under 100 m2. Her vil det være svært at fastholde en tilstand af hhv. sur og basisk miljø, desuden er bestanden meget lille og særdeles sårbar alene på grund at størrelsen. Med årene vil tørvemosserne sikker dække tørveskæret igen og så forsvinder Mygblomst. I Holmegårds Mose, som er langt større, er der bedre muligheder for at fastholde det basiske miljø i afskrabningsfladen med naturpleje - men her er der også et stort problem, da voksestedet muligvis bliver for vådt på grund af vandstandshævning i mosen, til gavn for højmosen. Min konklusion er, at Mygblomst har størst mulighed for at overleve i Urup Dam og i lidt mindre grad Holmegårds Mose, begge steder er langt fra havet. NB. Interessant ville det være med en planteliste over truede arter i mere eller mindre tilknytning til de ferske dele af strandengene. Det kommer i en tråd under karplanter. Hilsen Jimmy |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.