Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. september 2013

Sort Sol



Efter i en årrække at have iagttaget københavnerversionen af sort sol (op til 3-4000 stære), drog jeg til det sønderjyske for at opleve "The Real Thing".

På Amager har der i sæsonen hver eneste aften uden undtagelse været imponerende formationsflyvning. Jeg har inviteret venner og bekendte for at vi sammen kunne opleve fænomenet. Ingen er gået skuffede hjem.

I marsken oplevede jeg stærefænomenet 2x morgen og 3x aften.

Ikke en eneste gang var der formationsflyvning. Og fik endda at vide, at det var mere undtagelsen end reglen med formationsflyvning. De kom "bare" flyvende i kolossale flokke, og slog sig straks ned i rørskoven. Og om morgene forlod de uden de store vingeslag natlogiet.

Er der nogen forklaring på hvorfor formationsflyvning er hverdagskost på Amager Fælled, men en sjældenhed i det sønderjyske?

Og hvorfor præsenteres Sort Sol altid som et fænomen som åbenbart sjældent opleves?

- Når dette er sagt skal det også nævnes, at de surrealistiske mængder, stærene ankommer i, er så overvældende, at ord ikke rækker. Og deres knebren når de har sat sig i rørskoven. Og vingernes brusen når 250.000 - 500.000 stære letter mindre end en halv meter for at flytte sig 3-4 meter.

Det er stort.

Mvh.

Johnny H.

De senest indberettede arter i Naturbasen: