Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. oktober 2013

Især til nye svampeinteresserede

Det er dejligt at så mange nye, der ivrigt spørger og forsøger at bestemme svampe :-)

I forbindelse med en periode sidste år hvor der kom lovlig mange ukritiske svar ind på svært bestemmelige arter, opfordrede jeg til at slå koldt vand i blodet og nøjes med at kommentere i første omgang, underforstået at afvente svar fra folk med stor erfaring.

Her vil jeg nøjes med at henvise til at der under de enkelte arter står om de er let eller svært bestemmelige, og hvordan man skal forholde sig når man indmelder svært bestemmelige arter. Jeg vil endvidere stærkt opfordre til at orientere sig i / evt. bruge bestemmelsesnøglerne på www.svampeatlas.dk (gå ind på øverste bjælke under: ”find arter og nøgler”). Disse nøgler kan være en stor mundfuld for uøvede at bruge, men de vil i hvertfald kunne give et indtryk af om den art, man mener det er, er let eller svært bestemmelig, og hvilke bestemmelseskarakterer, der er vigtige.

På F&N ligger der også flere bestemmelsesnøgler under artikler, ligesom der , også under artikler” er generelle råd om indsamling og bestemmelse af svampe, dem vil jeg stærkt opfordre, nye svampeinteresserede til at læse.

Endelig har vi set nogle gange at der bliver lagt fotos op til bestemmelse, hvor stokbasis er skåret af, formentlig i forbindelse med rengøring, det er meget uheldigt, da vigtige bestemmelseskarakterer ofte sidder i stokbasis.

God svampejagt derude, nu hvor der endelig er ved at ske noget :-)

Torbjørn Borgen (artskoordinator for svampe)



Foto: Torbjørn Borgen

De senest indberettede arter i Naturbasen: