Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

24. oktober 2013

Hvilken fritflue?

Denne fritflue blev set i min have i Malling d.27.9.2013. Jeg har tidligere her i Forum fået bestemt lignende fritfluer i haven til at være Thaumatomyia sp., men derfor behøver dette jo ikke at være sådan een.

Denne var, så vidt jeg husker, ca. 2, højst 3 mm lang, og er vel enten en Thaumatomyia sp. eller Chlorops sp. Jeg tror nok, jeg kender "formelen": En Th. skal have fladt scutellum og to tætsiddende børster på scutellums bagkant - en Chlorops skal have hvælvet scutellum og to børster på scutellums bagkant, der sidder noget længere fra hinanden, end de gør hos Thaumatomyia. Det er ofte uhyre svært udfra fotos at vurdere, om scutellum er fladt eller hvælvet. Men så er der jo børsterne. Jeg har kigget på fotos af de to slægter i Galleriet og kan helt ærligt ikke vurdere, om mit dyrs børster sidder "tæt" eller "lidt mindre tæt" - især da jeg synes, jeg finder dyr, der ganske ligner mit, ihvertfald hvad børsteafstand angår, BÅDE i Thaumatomyia- og Chlorops-gruppen.

Er nogen i stand til at rådgive mig her, eller skal dyret i brokkassen?

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: