Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. december 2013

Stor fælles, naturhistorisk museum i København ikke i denne omgang?

Vi har været ved at flyde over af begejstring over, at der nu omsider kom en Statslig naturfond. Lad det ligge lidt, at staten/embedsmandsværket så søger at finansiere den ved salg at ofte naturmæssigt værdifulde, statsejede arealer: hunden, der fodres med sin egen hale o.s.v.

Men et ret upåagtet aspekt ved regeringens finanslovsforlig med de borgerlige er, at statens bidrag til et nyt stort naturhistorisk museum er blevet sparet væk. De fleste penge (ca. 1,2 mia) er allerede skaffet på anden vis. Men p.g.a. besparelsen, så bliver sagen nok udsat. Jeg tror nu nok, det skal blive til noget senere. Se bl.a. her:

universitetsavisen.dk...ingen-penge-til-nyt-naturhistorisk-museum-pa-finansloven

Og hvad skal man så mener om det?

Tja, det er da trist. Men jeg har også en lille djævel i mig, der hvisker i øret, at det det da er vigtigere at sikre noget natur, end at bygge et museum over den -medens tid er. :-

I første omgang er der vist tale om en sammenlægning af Botanisk Museum, Zoologisk Museum og Geologisk Museum. Zoologisk Museum er da forholdsvis nyt og med et ret nutidigt koncept, og har et pænt, men vigende besøgstal. De 2 andre er ikke i særlig grad publikumsmagneter.

Hvis og når museet realiseres, så bør det have en meget klar dimension omkring biodiversitet, naturbevarelse og bæredygtighed. - Men altså: Mener vi, at det er en god måde at prioritere ressourcerne på? Jeg kan ikke sige entydigt ja, men er faktisk lidt i tvivl.

Jeg lader mig gerne overbevise af gode argumenter. Hvad mener I andre? Skal vi prioritere den her sag højt?

Mon ikke en væsentlig del af naturbevarelsen de facto foregår ved den dataindsamling de fleste af os, der færdes i dette forum, er en del af.


De senest indberettede arter i Naturbasen: