Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. juni 2007

Centaurea (Knopurt)

Hej

Jeg undrer mig over at Centaurea nigra (Sorthovedet Knopurt) & Centaurea nigra X jacea (Sorthovedet X Almindelig Knopurt) ikke findes på jeres artsliste.

De er almindeligt forekommende omkring Søndersø, Værløse, Sjælland.

Noget andet jeg undrer mig kraftigt over er den såkaldte C. stoebe-slægt (Mangegrenet Knopurt). I min verden er Centaurea rhenana og Centaurea pannonica to helt forskellige arter, men taksonomien har vist fejlet og kaldt dem begge for samme art, nemlig Centaurea stoebe.

Jeg har haft C. rhenana i min samling af Centaurea, og jeg har C. pannonica i min samling. Der er mega forskel på de 2 plantearter.

C. rhenana er meget høj og ranglet med fine tynde lyse blade, og masser af små fine blomster. Dens "rod" sidder i stænglen. Kappes stænglen før den er helt død og knastør, så dør planten simpelthen. Den eneste Centaurea jeg kender, som laver det underlige nummer.

C. pannonica (indsamlet fra Ulcinj, Montenegro) er knap så høj, men overhovedet ikke ranglet. Bladene er forholdsvis tynde og planten generelt meget mørk i den grønne farve.

Kappes stænglen på hvilket som helt tid på året, forsætter væksten uhæmmet. Mest af alt ligner C. pannonica en blanding mellem C. jacea og C. rhenana uden at være det.

mvh

AH

De senest indberettede arter i Naturbasen: