Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. juni 2007

PRESSEMEDDELELSE: Ny guldsmed fundet i Danmark

Danmark er blevet endnu en dyreart rigere.

Det er åbenbart ikke kun varm luft, der i den seneste tid er blæst op over Danmark sydfra. Også en mængde dyrearter er fulgt med, herunder en smuk rød guldsmed ved navn rødåret hedelibel, som hidtil ikke har været kendt fra landet. Mandag d. 11. juni blev de første danske eksemplarer imidlertid fundet på Stevns. Fotografen Peder Raatz-Pedersen var ganske vist ikke helt sikker på, hvilken art der var tale om, men da han viste billederne til eksperterne på fugleognatur.dk, var sagen klar. Og begejstringen stor!

Rødåret hedelibel har en blodrød bagkrop og ligner flere andre arter til forveksling. Den kendes dog på, at den har lyserøde årer i vingerne, en gul stribe på brystet samt tydeligt blå øjne. Den er udbredt overalt i tropiske og subtropiske egne, men i de seneste år har den bredt sig voldsomt mod nord. Nu er turen kommet til Danmark, hvor den formentlig hurtigt vil etablere sig fast, akkurat som det for nylig er sket med dens kæmpestore blå fætter, kejserguldsmeden.

Den rødårede hedelibel yngler i lavvandede, solbeskinnede vandhuller. Vil man selv lede efter arten, anbefaler eksperterne, at man især kigger efter i den sydøstlige del af landet.

Læs mere om fundet her: www.fugleognatur.dk...show_message


Foto: Peder Raatz-Pedersen

De senest indberettede arter i Naturbasen: