Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

19. maj 2005

Blå Glente

Den 15.05.05 blev Danmarks 2. Blå Glente observeret i Skagen. (Den hidtil eneste blev set samme sted den 29.-30.03.1998)

Der gik melding ud på DOFcall om, at den gik til ro for natten i et fyrretræ V for Skagen Odde Naturcenter (Skodcentret) og formentlig kunne ses i de tidlige morgentimer næste morgen. Man skulle dog vogte sig for at der ville være bukkejagt i området fra tidligt om morgenen og at det derfor ville være uforsvarligt at gå ind i mosen.

Som Rolf Christensens kostelige og uhyre præcise beretning lyder i DOF-basen:

”Skagen og Danmarks 2. blå glente blev fundet af Jakob Engelhard fra Farum. Efter mange dage som nok den aktiveste heroppe, havde JaE sent søndag banket på min dør med mad fra sommerhusholdningen. Nu skulle han snart med nattoget. Jeg spurgte til, om han ville med på havobs lidt senere, men han ville tilbage til sommerhuset og gøre rent. Det er koldt med blæsende vestenvind, vi havde tidligere lusket en mager tur på lossepladsen og Butterstien, men til gengæld har FE og co. flotte tal på Flagbakken af dværgfalke og rørhøge. Det er nok med dette træk, at den iberiske dværg-blå kærhøg dukker op. JaE vælger nu at gå en tur på nordsiden af Batteriskoven og gik ind ved Kinahuset, idet han ser en tilsyneladende tårnfalk musende. Nej, det er en blå glente! Den flyver lavt videre nordpå. Han ringer til mig flere gange, men jeg har hvilet og mobiles er på lydløs. Så sender han den ud på DOFcall DK. Jeg modtager omsider en lav brummen: Blå glente! Jeg skal lige tænke, om det er en joke - han har jo lige stået i døren. Så bliver feltudrustningen t-shirt, underbukser og træsko med cykel, idet det jo er tæt på. Jeg ser ude på vejen JaE bagfra på cykel, han var kørt mod mit hus. Vi råber ad hinanden, og jeg forstår at han selv har fundet den, ikke bare fået en DOFcall før mig. Vi cykler til saftevandsbakken, og flere kommer til. Efter at have været væk i 18 minutter 19.41 til 19.58 får KP øje på fuglen lavt over graner i modlys bag Skagen Odde Naturcenter, og kun KP RoC HLæ ser den da fra bakken. Andre dipper, men de fleste har spredt sig i områderne. Jeg melder ud cyklende i underbusker (fotos findes, har jeg hørt), og flere kommer til. Efter lang tid genfindes fuglen fra Buttervej og er kort efter igen på plads i Nedermose V for SON. Ca. 70-80 birdere ser lægger fuglen i seng frem til 22.31 - vi holdt øje med den i bjergfyr. På et tidspunkt meget tidligt tæller jeg 51 birdere på én gang. Folk har dermed 2 timer og 50 minutter til at se den...”

Ok. Det var grundlag nok for at droppe oversættelserne (ikke mere af 400-siders brevvekslingen mellem den svenske og den amerikanske digter, ej heller af Seierstad eller autisme-bogen, eller romanen om havdybdernes opmåler som i stedet begynder at opmåle sit eget liv..! eller de hjemmeproducerede labyrinter), stille vækkeuret til kl. 4 – vi kravlede baglæns ud af sengen, især Anni der har svært ved at falde i søvn og kun fik 2 timer. Afgang fra Hinnerup kl. 5.15 – TOM motorvej (og vi håbede at visse andre små sorte heller ikke var der!), ankomst ved Skagen Odde Naturcenter kl. 7.15. Der stod en halv snes fuglekiggere ved volden ved busstoppestedet ved Naturcenteret – og de havde glenten i teleskoperne, stadig siddende i et fyrretræ. Den var som forventet blevet set fra 4.45. Vi fik hurtigt stillet op, i stærk modvind, men så Blå Glente sidde og pudse fjerdragten mens den jævnligt skævede hen imod os.

Kl. 7.55 fik vi øje på en lom, der kom ganske tæt på os. Det så ud som om den fløj tværs over land, men i virkeligheden fulgte den kysten mod SV. Den blev hurtigt bestemt til Islom, adult fugl i sommerdragt! Og den fløj omtrent lige hen over glenten – de var i samme kikkertfelt…

Glenten fløj kort efter lidt rundt, var væk en kort overgang, dukkede op og landede på jorden inde i mosen og satte sig tilbage. På et tidspunkt kom en jæger ud af krattet uden at have set den. Fuglen rykkede nogle hundrede m væk, jægeren listede videre, endnu en kamuflagedragt kom til syne. Kun Ole Krogh fik på dette tidspunkt taget nogle flugtbilleder med sin 500mm linse + 1,4 og 2,0 extendere påsat. Kort efter mistede vi fuglen af syne, og kørte om i området ved Butterstien – i det fromme håb, at fuglen ville dukke op her hvis den forlod mosen - og ganske rigtigt. Mens vi stod og spejdede efter evt. ringdrosler, hedelærker og hortulaner på sletten ved Butterstien, kom glenten pludselig brasende ud fra vegetationen mindre end 10 m fra os. Den steg lodret op ved siden af bilen – et uforglemmeligt syn. Jeg forsøgte at tage flugtbilleder, men det var umuligt. Det var gråvejr (først omkring middagstid brød solen frem) og kameraets lukkertid var for langsom – i høj sol kunne jeg have nået et 4000. del sekund, nu var vi oppe på ca. et 1000. del. Fuglen fløj ud på sletten, gled lidt frem og tilbage og begyndte snart at muse. Satte sig et par gange på en pæl. En snes fuglekiggere var så heldige at se det samme. Nu lykkedes det – med hjertet i halsen - at få nogle billeder, især af den siddende fugl. Som jeg skrev i DOF-basen: Eksotisk fugl! En jæger som deltog i bukkejagten i Nedre Mose fortalte, at han uforvarende kom til at forskrække glenten. Han og den opdagede hinanden da de kun var 1 (én!) meter fra hinanden - og de flygtede i hver sin retning. Glenten (og heldigvis ikke jægeren!) kom derefter ud på Butterstien, lige over hovedet på os.

Blå Glente (Bente! blev den kaldt) blev set dykke efter mus ved 3 lejligheder den dag, hver gang med held. Morten DDs kommentar til et billede af den siddende fugl med mus i fangerne: De er SÅ seje til at fange mus. Den forrige fugl i Skagen så jeg dykke to gange med succes - og den gør det skråt dykkende. Cool.

Senere blev fuglen set flere steder, bl.a. Bankes Mark, Norsig/Batteriskoven, Butterstien, R på bjergfyr Nedermose Nordside – og ved kl. 11.30 tager glenten stor højde og ses for sidste gang i Danmark, idet den er en lille SV-trækkende prik ved i industrikvarteret S for lossepladsen, hvor den til sidst drejede lidt mod S. 150-200 birdere har da på ca. 15 timer set Dannevangs 2. blå-glente, forårets største hit i Danmark. Vejret var morgenen igennem koldt, klart og med jævne vestlige vinde og en lille smule regn, men da fuglen trækker er det klaret lidt op med dagens første sol. Farvel Bente!

De senest indberettede arter i Naturbasen: