Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. januar 2004

Moderne landbrug truer Europas fugle

Ny undersøgelse viser, at det moderne landbrug har reduceret de europæiske bestande af 24 almindelige fuglearter med op mod en tredjedel i løbet af 25 år.

Nedgangen er især markant i de områder, hvor landbrugsdriften er mest intensiv. Her er det gået hårdt ud over for eksempel sanglærke, vibe og gulspurv – alle arter, der er tilknyttet agerlandet.

I Storbritannien er bestanden af sanglærke halveret fra 1970-1999, mens det ser endnu værre ud for bomlærken. Bestanden af denne art et gået tilbage med 88%.

Omkring 150 europæiske fuglearter er afhængige af et bæredygtigt landbrug, hvis de skal overleve i fremtiden. De arter der er mest sårbare overfor det moderne landbrug er for eksempel engsnarre og rødrygget tornskade – arter, der er forsvundet som ynglefugle i store dele Nordvesteuropa.

I Østeuropa findes stadig betydelige bestande af disse arter, men med optagelsen af 10 central- og østeuropæiske lande i EU, og den efterfølgende modernisering af landbruget, står de overfor en ny trussel.

Kilde: Birdlife International.


Foto: Per Poulsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: