|
|
|
Uenigheder mellem Naturstyrelsen og kommuner omkring registreringen af §3-områder
På Altinget er Bettina Nygaard ude med en kritik af den registrering af §3-områder, som Naturstyrelsen har fået foretaget, og er inde på, at den ikke siger noget om udviklingen af naturkvaliteten. Det har hun jo så inderligt ret i. Men det kræver altså mindst 2 tidsmæssigt forskudte undersøgelser med samme metode at bedømme en sådan udvikling. Det lærer man da vist allerede i gymnasiet og folkeskolens ældre klasser ;-) Der er flere her på FoN, der har forstand på §3-registrering, så måske kan der komme nogle gode input til problematikken. Altinget er et betalingsmedie, der ikke er offentligt tilgængeligt, men jeg bringer alligevel linket til artiklen på Altinget - og mit efterfølgende svar: www.altinget.dk...ktc-natur-kortlaegning-haenger-kommunerne-ud For så vidt har begge parter ret. Min erfaring er, at det er meget forskelligt, hvordan lovgivningen for beskyttede naturtyper administreres i de forskellige kommuner. - Der er en tendens til, at udprægede bykommuner og større kommuner tager lovgivningen mere alvorligt end kommuner i tyndt befolkede egne. Men kun en tendens. Der er naturligvis sket ændringer siden amternes kortlægning, som i mange tilfælde skete ud fra luftfotos. Det kan ikke undgås, at meget er fejlregistreret og fejlbedømt, når man primært går ud fra luftfotos og ikke feltbesigtiger. Når Naturstyrelsen og kommuner foranlediger feltbesigtigelser, er det derfor naturligt at forvente "overraskelser". Der er også en del eksempler på, at områder er vokset ind i §3-beskyttelse p.g.a. naturudviklingen. Det er svært at bedømme udviklingen i naturkvalitet for et område, når man ikke har mindst 2 sæt feltbesigtigelser. Om et par år kan vi formentlig lave en kvalificeret bedømmelse af udviklingen i forhold til de besigtigelser, der har været foretaget de sidste år. Naturstyrelsen aktuelle - og i de de fleste tilfælde kommunernes nyere - undersøgelser siger højt noget om ændringer i udstrækningen af §3-områder. - Af gode grunde kan dette sæt undersøgelser ikke sige noget om ændringen i naturvaliteten de senere år, specielt siden amternes gamle registreringer. Jeg har selv som biolog arbejdet med §3-registreringer og naturvurderinger i mange år. Jeg er noget tilbøjelig til at tro på, at ændringerne i udstrækningen af §3-områder på landsplan ikke har undergået meget radikale ændringer siden amternes registreringer. Men en række væsentlige undtagelser findes i adskillige kommuner, mest negative undtagelser. Vigtigst er ændring i naturtilstanden i §3-områderne. Min oplevelse er, at den i mange tilfælde er meget forringet i løbet af den sidste snes år, og at det er en hastigt fremadskridende forringelses-proces. Årsagerne er lette at få øje på: Den stigende eutrofiering fra landbrug og trafik, især kvælstofnedfaldet; intensivering af dyrkningen op til §3-områderne; mangel på afgræsning og høslæt - som de vigtigste. Jeg kender da også til en række uretmæssige opdyrkninger og bevidste tilstandsændringer i §3-områder. Men den afgørende negative faktor er tilgroning af de lysåbne naturtyper som følge af den eutrofiering fra den intensive landbrugssdrift samt manglende hensigtsmæssig drift i form af græsning og høslætg. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.