Flagermus ved højlys dag
Det er vel ikke almindeligt, at en Flagermus flyver rundt i solskin kl. 2 om eftermiddagen? - Og kan man evt. bestemme arten ud fra det? Bøllemosen, Rudersdal, d.d. hvor den kredsede rundt og dykkede til søens overflade adskillige gange. Det så ud som den drak, men kan vel muligvis også have fanget insekter. Desværre havde jeg ikke kameraet med, øv. Den var nu også temmelig hurtig i vendingen og fløj indimellem ret højt til vejrs, så et foto havde nok ikke hjulpet med bestemmelsen. Den så ret kompakt ud, altså med korte vinger, så jeg i første moment antog den for at være en fugl. Vh, Anne |