Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. april 2014

Sortstrubet bynkefugl?

Tillad mig med det samme at slå fast, at jeg ikke har en bønne forstand på fugle. På en god dag kan jeg se forskel på en solsort og en fiskehejre, men det er på det niveau.

Jeg bor i en skovkant på nordsiden af Vejle Fjord. Mellem huset og skoven, løber en å. Jeg har et foderbræt der besøges flittigt året rundt af flagspætter, skovskader, egern, stillits, musvitter, blåmejser, og alle mulige andre småfugle - forleden forsøgte en krage endda at komme ind i huset, men den var dog for stor :-)

De sidste par dage (begyndelsen af april ''14) har jeg set en ny gæst på brættet. En fugl jeg aldrig har set før. Jeg har konsulteret div. fuglebøger på reolen og forskellige hjemmesider. Men resultatet giver ikke rigtig mening.

Jeg bliver ved med at havne på en sort bynkefugl (han). Men når jeg så på DOF''s hjemmeside (www.dofbasen.dk...art.php... kan læse at de få stykker der er i landet, befinder sig meget længere sydpå, hænger det jo ikke sammen.

Derfor, gode fuglefolk, er mit spørgsmål:

Kan det være en sort bynkefugl, eller findes der alternativer jeg kan have forvekslet den med?

Mvh

Lars

P.S.

Jeg har lånt Palle Sørensens billede af fuglen på netfugl.dk, for at vise den der er på mit foderbræt - håber Palle Sørensen tilgiver dette :)


Foto: Palle Sørensen, 12. april 2012

De senest indberettede arter i Naturbasen: