Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

14. april 2014

Scathophaga furcata?

Set i Landbohøjskolens have i lørdags (12. april 2014), hvor jeg tidligere har set Scathophaga furcata som jeg synes ligner en del. Den har dog ikke nogen tydelig mørk stribe på forlåret, og så er det måske en anden...?

Den var i øvrigt ganske frygtløs. Den sad på samme rododendronblad som en dronning af Almindelig Gedehams, og pludseligt bevæger den sig over mod gedehamsen, stopper et par cm fra den, og efter en kort "nedstirren" letter den og flyver direkte ind i gedehamsen - hoved mod hoved. Sammenstødet var kraftigt nok til at gedehamsen trak sig lidt sammen, som om den ømmede sig.

Venlig hilsen

Jan


Foto: Jan Pedersen

De senest indberettede arter i Naturbasen: