Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. april 2014

Hvilken (sommerfugle)-larve er dette?

Hej..

Jeg fik for en uges tid siden en lille "dusk" nyopgravede anemoner fra min svigermors baghave. Da jeg så kom hjem og kiggede lidt i planterne, så jeg pludselig en lille larve sidde dér helt stille.

Jeg studsede lidt over at der var en larve på denne årstid. Men jeg er jo hverken biolog eller sommerfugle-kender, så jeg tænker at jeg lige vil forhøre mig hér.

Jeg havde en fiske-bowle (som jeg normalt bruger til fugt-glade planter (á la "Drosera anglica")), som jeg nu har indrettet til larven.

Jeg fandt jo larven på en Anemone d. 15/4, men da jeg kun havde den lille "dusk" var der jo ikke meget at fodre med, så jeg forsøgte med et par små pilekviste. Det var noget den kunne lide, og snart guffede den løs. Jeg har nu fodret den i en uges tid, og den bliver hurtigt større. Da jeg tog billederne var den ca. 5 cm. - nu er den ca. 7 cm. Det ser ud til at den er mest aktiv om sent på aftenen/natten.

Jeg har selv forsøgt at finde arten, ved at kigge alle familier og arter (med billede el. fyldig beskrivelse) igennem, her fra feldthåndbogen ( www.fugleognatur.dk/felthaandbogen ) - dog uden held.

Nu håber jeg I kan hjælpe mig lidt på vej.

Er der nogen der har et bud på hvad det kan være for et kræ?

Mvh.

Bengtson


Foto: Den omtalte larve (har billederne i højere opløs.)

De senest indberettede arter i Naturbasen: