Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. april 2014

Hvilken mærkelig lang humle?

D.27.4.2014 så jeg denne humle i min have i Malling. Den var stor (lang), så det var ihvertfald ingen arbejder.

Farvefordelingen - gult bånd både fortil og bagtil på brystet, gult bånd på 1.tergit og hvid hale - får jeg til at svare ganske til Havehumle. Men dem har jeg ellers for tiden mange af i haven, dronninger vel at mærke, og ingen af disse har nogensinde været i nærheden af dennes størrelse - og de plejer da heller ikke at have så mange hvide bånd i enden?? Nå, dét kan selvfølgelig være noget med fotovinklen, det erkender jeg. Ellers skulle der jo ikke være nogen ben i sagen - nogen snyltehumle er det ikke, og hanner kan vel udelukkes på denne årstid.

Jeg forfulgte bien ind til et ret utilgængeligt sted i haven, hvor den satte sig til hvile på bagsiden af et blad, hvad der gjorde det næsten umuligt at komme til at fotografere den. Det her viste billede er m.a.o. det eneste nogenlunde ordentlige, jeg har.

Umiddelbart vil jeg sige, at dyret virkede sådan ca. halvanden gang så lang som en almindelig havehumledronning - men der er vel ikke rigtigt andre muligheder???

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: