Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. maj 2014

Er det Nomada goodeniana?

Denne Nomada blev set i min have i Malling d.30.4.2014. Jeg har i disse dage forsøgt at bestemme mine indtil videre 9 forskellige Nomadaer udfra den tyske hjemmeside Wildbienen www.wildbienen.de/wbspeabc, indtil mine øjne nærmest er begyndt at rotere i deres huler, og jeg er ved at få PIP. Jeg kan ikke længere rumme det hele i knolden (trods relativt gode arbejdsvaner med at tage noter, opstille skemaer etc.) og er nødt til nu at erkende mit behov for hjælp udefra.

Denne Nomada er en hun, og kan såvidt jeg kan bedømme det ikke være N. marshamella bl.a. grundet et for kort 3.antenneled hos min. Jeg er endt på N. goodeniana som bedste bud på ID, men der er nogle uafklarede punkter tilbage.

Første punkt: goodeniana skulle, iflg. hvad jeg har læst, på scutellum have ikke bare to gule pletter, men også et tredie lille gult punkt/kort streg nedenunder pletterne - så resultatet minder om en smiley. Om mit dyr har sådan en, kan simpelthen ikke afgøres udfra mine fotos af dyret pga. den stilling, det er fotograferet i.

Andet punkt: den tyske hjemmeside siger, at 1. og 2. antenneled "ofte" er sort hos N. goodeniana. Mit dyr har jo helt klart alle 12 antenneled helt orange. Jeg har hverken viden eller erfaring nok til at kunne dømme om, hvad der nærmere skjuler sig bag ordet "ofte" - udover at det må være indlysende, at manglen på sort hos mit dyr ikke som sådan totalt diskvalificerer den som N. goodeniana.

Det bedste billede, jeg har af mit dyr, kommer her, men da 1.bagkropsled her er delvis skjult af vingerne, kommer der også et billede 2, som bedre viser 1.bagkropsled.

(fortsættes)



Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: