Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. juni 2007

Orkidéer, Gentofte Sø og Insulinmosen

Hej,

Da jeg er begyndt at arbejde en del i Gentofte, har jeg fået øjnene op for Gentofte Sø og specielt Insulinmosen. Jeg har flere steder set stedet beskrevet som en "botanisk perle" med forekomst af orkidéer, så i dag tog jeg på jagt. Jeg har ikke tidligere søgt efter orkidéer, så jeg var lidt spændt på, hvad turen kunne byde på.

Efter at have travet rundt i timevis i mosen (og registreret planter), tog jeg turen tilbage mod "blomsterengen" langs stien fra søens nordlige ende. Omkring halvvejs opdager jeg ved et tilfælde tre-fire orkidéer stående på min venstre side i vandkanten. I silende regn var jeg ikke meget for at tage floraen frem, men umiddelbart syntes jeg, at der var tale om en Gøgeurt (Dactylorhiza sp.):

Omkring 15 cm høj med grønne løvblade (bladet stængel), små rosa (meget lyse) blomster i aks med sækformet spore. Blomsterne inkl. sporens længde var ikke mere end 7 mm. Blosterbladene - eller læben - var ikke plettet eller prikket.

Regnen blev for meget, så jeg fortrak mig og fik derfor ikke undersøgt bladene nærmere. Kameraet har en indbrudstyv fornyligt nupset, så jeg fik heller ikke taget et billede. Jeg vil dog skyde på, at der var tale om Kødfarvet Gøgeurt af en slags, men jeg er langt fra sikker, da jeg aldrig før har nøglet orkidéer i felten. Nogen idéer trods det manglende foto?

På blomsterengen var der forresten 10-15 større orkidéer med meget flotte purpurrøde blomster i aks. Jeg nåede ikke at bestemme dem, men der var helt sikkert tale om en Dactylorhiza sp.;-) Hvis vejret bliver nogenlunde, tager jeg derhen i morgen...

Ud over orkidéerne synes jeg ikke, at engen havde noget botanisk at byde på. Det var stort set græsser det hele - forhåbentligt forsumper den ikke.

Mvh.

Martin

De senest indberettede arter i Naturbasen: